Handlinger tilknyttet webside

Lærervejledning

Space Adventures er et læringsspil, hvis handling udspiller sig på en fiktiv rumstation. Fire rumrelaterede emner behandles inden for spillets fiktive univers, således at eleverne gennem spilllet får erfaring med de fire emner: Asteroider, liv i rummet, vægtløshed og raketter.

Det anbefales, at Space Adventures anvendes som led i et samlet undervisningsforløb, da spillet forudsætter, at eleverne er blevet introduceret til emnerne på forhånd. 

Der er også mulighed for at benytte blot ét af spillets fire emner som en del af et undervisningsforløb, der relaterer sig til dette emne.

Space Adventures


  • Målgruppe: Folkeskolens 8.-9. klasse
  • Fag: Fysik/kemi
  • Spilletid: 1 lektion pr. emne, dvs. 4 lektioner i alt

Få et smugkig på Space Adventures ved at gå ind på login-siden:

Login-side til Space Adventures

Skriv "dummy" i feltet "Brugernavn" og i feltet "Adgangskode".

Tekniske krav

  • Computeren har mindst en 1,3 GHz processer
  • Flash Player 7 (eller nyere) er installeret på computeren.
  • Browseren indstilles til at tillade popup-vinduer.

sa1


Få adgang til at bruge Space Adventures

Du får adgang til at bruge Space Adventures i undervisningen ved at tilmelde dig på nedenstående link. Når du klikker på linket, kommer du ind på en side med en tilmeldingsblanket. Her indtaster du dit navn, et brugernavn efter eget valg og et password efter eget valg. Endelig skal du angive skolens navn og antallet af elever. Herefter trykker du på knappen 'Tilmeld'.

Tilmelding til Space Adventures

I løbet af et par dage vil du modtage en mail med godkendelse af din tilmelding. Derefter vil du kunne logge dig ind på lærerhjemmesiden i Space Adventures.

 

MedullaOm lærerhjemmesiden

Lærerhjemmesiden har to grundlæggende funktioner:

  1. Du kan indtaste data om dine elever samt ændre deres brugernavn og adgangskoder.
  2. Du kan løbende følge med i, hvordan hver enkelt elev svarer på opgaverne i spillet.

Log dig ind på lærerhjemmesiden ved at klikke på nedenstående link. Her bliver du bedt om at indtaste det brugernavn og password, som du angav på tilmeldingsblanketten og som også er sendt til dig i e-mailen med godkendelsen af din tilmelding.

Login til lærerhjemmeside

 

På lærerhjemmesiden ser du en liste af foreløbige brugernavne, som dine elever har fået tildelt. Ved at klikke på hvert enkelt brugernavn får du adgang til en side for hver elev. Her kan du nu indtaste elevens rigtige navn som brugernavn. Indtast desuden elevens fulde navn.

På hver enkelt elevside er angivet en adgangskode, som eleven skal bruge sammen med sit brugernavn til at få adgang til at spille Space Adventures. Denne adgangskode kan du også ændre.

Du har mulighed for at udskrive en liste med alle brugernavne og de tilhørende adgangskoder til uddeling i klassen. Klik på linket "Printbar liste med passwords" i bunden af listen med elever.

Når eleverne skal arbejde med Space Adventures i undervisningen, skal de gå ind via "Spil"-linket på startsiden.

 

 Rumstationen

Når eleverne har klikket på linket, bliver de bragt til en login-side, hvor de skal indtaste deres brugernavn og password. Se her: Elev login-side.  Herefter klikker man på start og spillet er i gang.

Der er mulighed for at springe spillets intro over ved at trykke på 1-tasten på login-siden umiddelbart efter, spillet er gået i gang. Det kan være en fordel, når eleverne i logger sig ind på spillet de efterfølgende gange. 

I spillet vil eleverne møde en række opgaver. De svar, som eleverne indtaster, har du adgang til at se på lærer-hjemmesiden.