Handlinger tilknyttet webside

Solsystemet og Mars

Nedenfor kan du læse en beskrivelse af og erfaringer fra et undervisningsforløb, der blev gennemført i 6. og 7. klasse (60 elever) på Låsby Skole i Ry.

Emnet

Solsystemet og Mars

Ideen

Eleverne skal arbejde med solsystemet og opnå viden om Solen, Jorden, Månen og Mars. For at lære om solsystemet skal eleverne bygge modeller i LEGO af planeternes rotation om Solen. Vi sætter fokus på universets størrelse især de helt enorme afstande. Som et middel til at få viden om rejser i rummet og om Mars, skal eleverne forestille sig en ubemandet mission til Mars og konstruere en pathfinder (en rover) i LEGO Robolab. Roveren udstyres med måleudstyr og skal opsamle nødvendige data til oplysning om Mars' overflade før en bemandet mission kan sendes derop.

Mål

It og medie
Eleverne skal lære at benytte it som hjælpemiddel og som arbejdsredskab i undervisningen. I dette emne bruger vi it til logbogsskrivning, skrivning af marshistorier, styring af rover, datafangst, dokumentation af arbejdet på internettet med tekst, digitale fotos og video. Hver dag afsluttes med, at eleverne skal skrive i gruppens logbog om dagen, samarbejdet m.m. De skal reflektere over deres arbejde og begrunde hvorfor, det nu gik, som det gik. De skal beskrive, hvad de har lavet og fortælle, hvad de synes om det. Eleverne skal programmere deres rover til at indsamle data i en model af et marslandskab. De indsamlede data sammenlignes med data fra Mars. Eleverne skal lære at bruge et webkamera til at dokumentere deres arbejde med.

Fagligt
Det er målet, at eleverne skal:

  • Kende til solsystemet
  • Kende planeternes bevægelser, omløbstider, størrelser og indbyrdes afstande
  • Kende baggrunden for årstidernes skiften
  • Kende Månens bevægelser om Jorden og forstå, hvorfor der opstår formørkelser
  • Undre sig og stille spørgsmål til universet
  • Lære at skrive en gruppe-logbog

Socialt
Pigerne søges tilgodeset ved, at der udelukkende dannes "rene" pigegrupper og "rene" drengegrupper. Gruppedannelsen kan ske på tværs af de deltagende klasser. Vi har valgt pigegrupper, fordi vi synes værkstederne umiddelbart henvender sig mest til drenge. Vi vil derfor iagttage pigerne specielt, for at få be- eller afkræftet om dette også er for piger.

Naturfaglighed/tværfaglighed

  • Fysik: Temperatur, lux, solsystemet, afstande til planeterne
  • Geografi: Høje bjerge, store have, ækvator, nordpol og sydpol
  • Matematik: Grafer (på skærmen efter måling af temperatur og lux), systemet i ikon-programmering
  • Dansk: Skriftlig formulering i dokumentationen af elevarbejdet med tellurier, i science fiction-historien og i logbogen. Mundtlighed i form af diskussion i gruppen under arbejdet samt ved vidensdeling i processen f. eks. under bygning og programmering af køretøjet.

Praktisk - musisk dimension

Bygning af landskab. Tegning eller billede til illustration af den fælles digtede historie. 

Produktform

  • Marslandskab
  • Bil programmeret
  • Bil filmet, mens den udfører opgaver af "marslignende karakter"
  • Tellurier
  • Den gode historie, som de fortæller (skriver), vil også blive hængt op på biblioteket, og efter ferien, vil der være oplæsning af den.

Beskrivelse

Før temaugen med "Solsystemet og Mars" havde eleverne fået nogen klasseundervisning i solsystemet. De havde haft besøg i forbindelse med naturvidenskabsfestivalen af Civilingeniør Thomas Andersen fra Dansk Selskab for Rumforskning, med foredraget: "At leve og bo i Rummet". Besøget var en succes og gav god inspiration til emneugen.

Organisering og arbejdsproces
Eleverne har på forhånd en viden om solsystemet fra den indledende undervisning. Elevernes hverdagserfaringer med it inddrages, idet især mange drenge har erfaringer med LEGO-teknologi. Der arbejdes i rene drenge- og pigegrupper, fordi vi vil observere, hvordan især pigerne er med på it-banen og hvor eksperimenterende, de arbejder. Vi giver eleverne mulighed for at vælge samarbejdspartnere på tværs af de tre klasser. Der er tre elever i hver gruppe. Vi har tyve grupper og fire værksteder og fire skoledage med hver fem lektioner. Hver gruppe er en dag i hvert værksted (ca. fire lektioner), mens 5. lektion bruges til at skrive logbog og evaluere dagen. Emneugen afsluttes med et besøg af Jeppe Locht fra Danish Space Challenge, som demonstrerer, hvordan en raket bygges og affyres.

Lokaler og lærerkræfter
Vi har på forhånd prioriteret dette projekt med hensyn til bemanding, hvilket betyder, at vi er én lærer pr. femten elever og desuden har vores it-lærer tilknyttet. Lokalemæssigt er det helt ideelt, idet vi råder over to klasselokaler og edb-rummet med femten pc'ere. De tre klasserum støder op til et dejligt, stort alrum, hvor marsbilerne skal være.

De fire værksteder

Science fiction
Her skal eleverne i samarbejde producere en fortælling ud fra nogle givne stikord. Se bilag.

Apollo 13
Her skal man først individuelt bestemme sig for, hvad der er mest nødvendigt at medbringe på rumrejsen. Dernæst skal gruppen blive enige. Se bilag. Filmen "Apollo 13" ses, da den bygger på virkelige hændelser og derfor giver et realistisk billede af hvilke pressede situationer, astronauter kan komme i.

Tellurier
Bygning af planetmaskiner ud fra Michael Cramers vejledninger. Besvare vidensspørgsmål om solsystemet. Se bilag.

Marsbil
Ved hjælp af Robolab bygges en bil/pathfinder som programmeres. Et landskab skal skabes på nogle store plader med sand, og bilen skal gennemkøre en bane og foretage målinger af temperaturen og lysstyrken.

Elevmedbestemmelse

  • Eleverne skal være med til at producere en fortælling
  • Konstruktion af bil giver god mulighed for kreativitet; f.eks. larvefødder eller dæk - store eller små hjul
  • Tellurier, der skal bygges med LEGO, kan godt se anderledes ud end byggevejledningen fortæller. Ved bygning af landskab i sand kan fantasien få næsten frit løb over "Mars"
  • Eleverne søger hjælp hos hinanden, i bøger, på internettet, hos læreren og eksterne ressourcer
  • Eleverne er delvis medbestemmende i gruppedannelsen, da de har mulighed for at vælge en kammerat, men det skal "gå op", så derfor må vi sige delvis. Ønsket er selvfølgelig, at de får lov at være sammen med den, de ønsker

It/medieforudsætninger
Eleverne mestrer at oprette tekstdokument, gemme, kopiere og sætte ind.

For at eleverne kan dokumentere og præsentere deres arbejde i ugen, skal de lære følgende:

  • Science fiction-værkstedet: Oprette tekstdokument, scanne billede ind, logge ind i web-editor, kopiere tekst ind i web-editor, gemme
  • Tellurie-værkstedet: Oprette tekstdokument, logge ind i web-editor, kopiere tekst ind i web-editor, gemme, tage digitalt foto, overføre foto til computer, beskære foto og reducere billedstørrelse, indsætte billede på web-editor
  • Marsbil-værkstedet: Filme bilen med webkamera, redigere, klippe unødigt fra, indsætte lyd, indsætte tekst, overføre filmen til web-editor

Eksperimenterende og undersøgende aktiviteter
Måling af lys- og temperaturforskelle i marslandskab, som er bygget i sand på en stor plade (ca. 1m x 1,5 m). I landskabet bygges forhindringer, kulde (fryseelementer) og lys (arkitektlampe).

Konstruktion af landskabet på Mars evt. ud fra kort eller billeder af Mars. Data fra to forskellige opstillinger sammenlignes og tolkes, og der kan sammenlignes med rigtige "rådata" fra Mars.

Konkurrence om at konstruere det køretøj, der kan gøre flest forskellige ting i landskabet: Køre forlæns, baglæns, dreje, standse, køre ind i noget, måle temperatur, måle lysstyrke m.m.

Planetmaskinerne: Hvad betyder aksehældningen for årstiderne på den nordlige halvkugle og på den sydlige halvkugle?

Evaluering

Man kan på forhånd have en skabelon med overskrifter på de områder, logbogsskrivningen skal omhandle. Det havde vi ikke, og i begyndelsen var der usikkerhed med hensyn til hvad logbogsarbejdet gik ud på, og om det var alvorligt ment. Eleverne skrev kollektivt i gruppen og gennem lærerrespons, opstod der en skabelon undervejs.  I samarbejde med lærerne valgte eleverne at skrive om deres samarbejde, hvad de havde lært den dag, og om arbejdet havde været mere eller mindre interessant.

Når LEGO Robolab skal bruges i en faglig sammenhæng, og en gruppe elever kun har en formiddag til rådighed, er det vigtigt, at lærere og elever har erfaringer med materialet inden starten på forløbet. Lærere og elever må have nogle grundlæggende forudsætninger i billedbehandling og i at lægge stof op på en hjemmeside inden starten på forløbet. Ellers opstår der en flaskehals. Det er kort sagt begrænset hvor meget it, man kan nå at lære i et kort forløb. Det er vigtigt at have det it-grej, man skal bruge i undervisningsmiljøet.

Eleverne kan i et forløb som dette nå at få en grundlæggende viden om solsystemet. Det er svært at få eleverne til at undre sig. De tager tingene for givet.
Elevernes spørgsmål under arbejdet viste, at de var på vej mod opfyldelse af de faglige mål.

Det er godt at have en bevidst holdning til gruppedannelsen. Alle grupper arbejdede seriøst. Pigerne viste sig at være engagerede i emnerne, også dem med it, som vi på forhånd troede var mest for drenge. 

Organisationen gav overskuelighed, ro og arbejdsglæde for eleverne, men én dag à fire lektioner i ét værksted er ikke nok til fordybelse. Eleverne var stolte af at være med i projekt Mars 2003 og Dansk Rumfart.

Det er en fordel at have it-vejlederen tilknyttet en stor del af tiden. Det er ideelt at have tingene samlet i et arbejdsmiljø, og det opleves forstyrrende at skulle væk fra miljøet for at tage billeder ud af det digitale kamera. 

Man må være opmærksom på, om eleverne har tilstrækkelige it-forudsætninger for at udføre arbejdet. Her kunne for få beskære digitale billeder og sætte dem ind, hvor de skulle bruges, lægge stof op på en hjemmeside, og programmering af marsroveren tog lang tid at lære. Kun den klasse, som brugte timer til arbejdet i den følgende uge nåede frem til målene. Ting tager tid.

Det er positivt, når elevers hverdagserfaringer kan inddrages i undervisningen. At eleverne ikke havde berøringsangst overfor LEGO-teknologien gav dem indflydelse på processen og dermed reel medbestemmelse.

Bygning af tellurier i LEGO er en sjov og lærerig disciplin, og efterfølgende lampeøvelser med telluriet var lærerigt med henblik på at forstå årsagen til formørkelser. Desværre manglede der nogle klodser. De rigtige klodser til telluriet ville have tilfredsstillet de elever, som ønskede stor præcision. Til gengæld fandt andre elever det udfordrende at skulle finde mulige løsninger med andre klodser. Skal eleverne nå at programmere roveren til at køre i et marslandskab og samle data, må der mere tid til. Vi vil foreslå en temauge mere, således at første uge bruges til introduktion og anden uge til fordybelse i selvvalgte emner.

Materialeliste

  • Bøger, internet og Politikens særtryk "Marsliv"
  • Spørgsmål på fakta-ark
  • Bygning af tellurier, som kan illustrere planetbevægelser og formørkelser
  • Samarbejde og vidensdeling inden for gruppen med henblik på at løse spørgsmål, bygge rover, bygge tellurie og skrive logbog
  • Bygning af landskab, evt. "marslignende"
  • Produktion af en science fiction-fortælling
  • Bilag 1
  • Bilag 2
  • Bilag 3

Eksterne ressourcer

Parterne

LEGO-instruktør
Parter i projekt Mars 2003 og Dansk Rumfart
Låsby Skole 6. og 7. klasse (60 elever), Ry
Poul Erik Torstensen og Bente Ravn