Handlinger tilknyttet webside

Hvordan kommer man til Mars

Beskrivelse af og erfaringer fra et undervisningsforløb, der blev gennemført i 9. klasse på Hvinningdal skole i Silkeborg.

Emne

Hvordan kommer man til Mars?

Idé

I forbindelse med Hvinningdalskolens overordnede emne om Mars vil to 9. klasser tage sig af opgaven at finde frem til rakettens virkemåde og måden hvorpå, man kan komme til Mars. Forløbets omfang er på ca. 10 timer, og der vil udelukkende blive arbejdet i faget fysik.

Mål

  • At eleverne får en forståelse for rakettens virkemåde
  • At eleverne får en forståelse for Newtons love
  • At eleverne får en forståelse for Jordens tyngdefelt
  • At eleverne får en forståelse for afstanden mellem Mars og Jorden
  • At eleverne forholder sig til den tid, det tager at rejse til Mars
  • At eleverne forholder sig til hvornår, det er det bedste tidspunkt at rejse
  • At eleverne forholder sig til den kosmiske stråling i rummet

Beskrivelse


Indhold

Eleverne skal have en indføring i Hvinningdalskolens samlede projekt og en orientering om projekt Mars 2003. Elevernes arbejde starter med rakettens virkemåde og derigennem forståelse af Newtons love. Elevernes eget eksperimentelle arbejde danner grundlag og forforståelse for arbejdet med simulering af rakettens højde afhængig af affyringskraft. Arbejdet afsluttes med informationssøgning og planlægning af rejsen.

Organisation af lærerprocessen
Efter den lærerstyrede indføring i projektet, skal eleverne på baggrund af deres erfaringer med raketter opstille hypoteser om rakettens virkemåde. De skal f.eks. lave et lille forsøg med en tændstiksraket, og de skal planlægge og gennemføre en forsøgsrække med vandraketter. De skal indsamle data fra forsøgene, og de skal tolke dem. De skal forholde sig til, hvordan de vil måle raketternes maksimale højde og hastighed. De skal ved hjælp af bøger og internet indsamle faktuelle oplysninger om Mars, der kan give dem et grundlag for at planlægge en rejse til planeten.

It/medie
Eleverne kommer til at bruge video og digital foto som dokumentation. De skal bruge internettet til informationssøgning. Dokumentationen præsenteres på hjemmesiden Mars 2003.

Elevernes forudsætninger
Eleverne kender til anvendelse af digitalkamera og digital videokamera. De kender til søgning af information og er vant til projektarbejdsformen. De har faglige forudsætninger såsom kendskab til tyngdekraft, hastighed, energi, solsystemet, rumfart og radioaktivitet. Jeg vil forvente, at eleverne vil være meget interesserede i de praktiske forsøg.

Produktform
Design af forsøg, tolkninger og forklaringer samt præsentation og dokumentation.

Evaluering
Eleverne afslutter forløbet med at evaluere den faglige læring og den udprægede brug af medier i forhold til faget fysik.

Evaluering

Følgende evaluering vil blive foretaget gennem en uddybende beskrivelse af hvordan, undervisningen er forløbet. Undervisningsforløbet i 9.klasse på Hvinningdalskolen var tilrettelagt som en oplevelsesdag, hvor eleverne skulle arbejde med raketter. De skulle lære hvad princippet for raketflyvninger er, og de skulle have et indblik i historien om flyvninger med raketter i rummet.

Mål

  • Eleverne skulle have forståelse for rakettens virkemåde, Newtons love, Jordens tyngdefelt og afstanden mellem Mars og Jorden
  • Eleverne skulle forholde sig til rejsetiden til Mars, hvornår afrejsen skulle foregå og til den kosmiske stråling i rummet

Målene blev stort set opfyldt. Eleverne fik en god forståelse for rakettens virkemåde og Newtons 3. lov, hvilket kan ses af den dokumentation, eleverne har præsenteret på hjemmesiden. Rakettens virkemåde og Newtons 3. lov var desuden genstand for den eksperimentelle side af undervisningsforløbet og blev derfor grundigt belyst. Afstanden mellem Jorden og Mars, rejsetiden og tidspunktet for rejsen forholdt eleverne sig til gennem informationssøgning på nettet, hvorimod problematikken vedrørende den kosmiske stråling ikke blev belyst p.g.a. manglende tid.

Organisation af undervisningsforløbet
Undervisningsforløbet var delt op i tre dele. En historisk del, hvor eleverne fik en gennemgang af rumfartshistorien bl.a. gennem multimedieprogrammet "Rumfartens historie og fortælling". 2.del bestod af raketforsøg, opstilling og afprøvning af hypoteser, dataindsamling og bearbejdning af data. Tredje og sidste del indeholdt opsamling på data, sat i forhold til teori og den perspektiverende informationssøgning på udvalgte hjemmesider.

Organisationen af dagen var god. Der var tidsmæssigt afsat mest tid til arbejdet med forsøgene, hvilket også var det vigtigste i forhold til målene for forløbet. Der kunne godt være brugt mere tid på den perspektiverende informationssøgning, men så skulle undervisningsforløbet have fortsat på en ny dag, da eleverne var ved at køre trætte oven på en lang raketdag med mange oplevelser.

Elevmedbestemmelse/eksperimentelt arbejde
Elevmedbestemmelsen kan bedst beskrives som den indflydelse eleverne fik på egne forsøg ved at arbejde på en eksperimenterende måde med opstilling af egne forsøg. Jeg havde tilrettelagt mere lukkede forsøg med dyrt indkøbt materiale, men eleverne var mest motiverede for selv at eksperimentere. Det var klart at eleverne oplevede det som rart, at de havde tid til at fordybe sig i forsøgene, og at de fik tid til selv at designe og afprøve deres hypoteser og forsøg. Der blev designet mange forskellige raketter lige fra peber, sulfo, svovl, ballon og vandraketter. Der blev desuden brugt mere kendte fysikmaterialer såsom raketvogne.

Eksterne ressourcer
Hans Kjeldsen blev brugt som rådgiver og til besvarelse af spørgsmål via e-mail. Endvidere blev der i undervisningen brugt to forskellige hjemmesider: Rundetårn og New Media. Hjemmesiderne blev brugt til at undersøge, hvordan man i 2003 i virkeligheden flyver til Mars. Undersøgelsen gik bl.a. ud på at undersøge, hvor lang tid rejsen tager, og om nogle tidspunkter er mere egnede end andre. Det var også hensigten, at eleverne på denne måde skulle have forholdt sig til den kosmiske stråling i rummet og den stråling, som astronauterne bliver udsat for under rumrejser, men denne del nåede vi ikke inden for tidsrammen.

It-dimensionen
Som det har været forventet i dette undervisningsprojekt blev it brugt til dokumentation af forløbet, i dette tilfælde gennem digitale billeder, og desuden blev billederne, forsøgsbeskrivelser og elevernes læringsresultater præsenteret på websiden.

Konklusion
Afsluttende kan det siges, at eleverne var glade og motiverede. De var glade for en dag med en eksperimenterende undervisning og med lærerige og gode oplevelser.

Materialeliste

Arbejdsdokumenter

Rejsen og stråling

Forsøgsresultater

Eksterne ressourcer

Danish Space Challenge

Udarbejdelse

Niels Jørgen Jensen
Hvinningdal skole, 9. klasse, Silkeborg