Handlinger tilknyttet webside

Mars som udgangspunkt for projektopgaven

Beskrivelse af og erfaringer fra 9. årgang på Mølleskolen i Ry, hvor "Mars", og dermed naturvidenskab, et år var det overordnede emne for projektopgaven.

Emne

Mars som udgangpunkt for projektopgaven.

Idé

Projektopgaven på 9. årgang udarbejdes med udgangspunkt i fysik. Emnet "Mars" er overordnet emne for hele årgangen – 106 elever og 11 lærere. Vi vil gerne vise, at fysik kan være bærende i en projektopgave. Samtidig får naturfagene del i de timeløse fag, og dermed bliver et naturfagligt emne "tildelt" flere timer. Naturfagene bliver profileret i forhold til kolleger og skolens kultur - også på sigt. Ideen til projektopgaven blev bragt frem i foråret 2002 af årgangens fysiklærere (vi er 2 fysiklærere til 5 klasser og har i alt henholdsvis 19 og 15 timer på årgangen; vi har tidligere haft klassen til både biologi og geografi).

I lang tid debatterede vi det korrekte i at vælge det overordnede emne for eleverne, og om det var legalt i forhold til bekendtgørelsen om projektopgaven.
Lovkravet er samtidig, at det overordnede emne skal belyses fra flere faglige vinkler. Vi enedes om at forelægge idéen for eleverne, som fandt den spændende og accepterede emnet som overordnet emne for projektopgaven.

Mål

Vi forventer, at eleverne kan gennemføre projektopgaven med det overordnede emne "Mars", og at de kan tage udgangspunkt i den faktuelle viden, de har erhvervet sig i inspirationsfasen om Mars, rumfart og universet.

Målet er:

  • At eleverne udfører projektopgaven med naturfagligt afsæt
  • At give projektopgaven et løft, således at eleverne lettere kan forholde sig til en problemstilling, når denne flyttes til et, for eleverne, ukendt univers
  • At eleverne oplever, at naturfag har sammenhæng med andre fag
  • At naturfagslærerne får andel i fællesemner og dermed timetallet
  • At lærerne oplever samarbejde om naturfaglige emner
  • At give fysik et løft - "større" timetal, mere synlighed og større sammenhæng

Vi tror, kvaliteten i arbejdet bliver større, når eleverne skal se på egne værdier fra en noget anderledes vinkel.

Med en naturfaglig vinkel på projektopgaven får vi vist, at fysik både er et fagligt, praktisk, filosofisk og etisk fag, der i høj grad "virker" sammen med andre fag til forklaring/overvejelser om dagligdagsfænomener og, mere filosofisk, "livets store spørgsmål".

I forbindelse med projektopgaven vil it og medier indgå som redskaber både ved udførelsen og ved selve fremlæggelsen.

Rammer

Projektopgaven er et fælles projekt, hvor alle årgangens lærere er inddraget. Alle årgangens 106 elever gennemfører projektopgaven med det overordnede emne "Mars". Eleverne har været igennem næsten samme inspirationsfase.

Selve projektopgaven gennemføres i enten uge 4 for 3 klasser og uge 5 for 2 klasser. Fysiks bidrag i inspirationsfasen har været meget teoretisk. Til gengæld har vi fået sat fysik ind i en meget større sammenhæng. Vi regner med at kunne finde nogle grupper, der gerne vil og har mulighed for at arbejde med elektronisk logbog. Vi har ikke sat præcis tid af til de enkelte emner i inspirationsfasen, men de enkelte faggrupper har fastsat hvilke områder, de enkelte fag skal belyse.

Flest mulige fag vil bidrage, bl.a. med:

  • Dansk: Identitet, Utopia, Science fiction
  • Samfundsfag: Samfundsopbygning, politik
  • Matematik: Potensberegning
  • Engelsk: Science fiction
  • Historie: Opfattelse af verdensbilleder
  • Fysik: Astronomi, Newtons love
  • Kristendom: Etik, moral, kristendom

Elevvalgte delemner

  • Boligmuligheder på Mars
  • Fremtidens samfund
  • Rejsen til Mars – hvordan?
  • Hvordan lever man på en rumstation?
  • Hvad betyder den røde atmosfære for vores måde at indrette os på (farveteori)?
  • Hvis vi finder liv på Mars, hvad betyder det for vores egen opfattelse?
  • Kan dansk kultur overleve på pulvermad?
  • Hvordan styrer man et rumfartøj fra Jorden?
  • Hvordan kører en bil på Mars (forbrænding, brændstofforbrug, tryk og forurening)?
  • OL på Mars

Forudsætninger

  • 80% af eleverne har gennemgået et kursus a 15 timers varighed i it og medier
  • Alle har i 8.klasse arbejdet med elektronisk logbog
  • Eleverne er vant til at bruge it til informationssøgning, regneark og tekstbehandling
  • Alle har haft mulighed for at arbejde med LEGO Mindstorm
  • Alle har arbejdet med projektarbejdsformen i fysik i projektet "energikrise" i 8. klasse
  • Sidste år havde vi en fælles projektuge for hele årgangen. Det gav en fin udnyttelse af de forskellige lærerressourcer. Denne gang arbejder vi med to og tre klasser samtidig

Arbejdspapir til undervisningsforløbet

Arbejdspapir

Tidsplan i forløbet

Forår 2002 Ideen skabes. 
Uge 34 Påbegyndelse af inspirationsfasen.
Uge 35
--> 29. nov.
Inspirationsfase - alle lærere bidrager.
(Uge 37: 2 klasser på planetariet, ser "vor kosmiske rejse").
1. okt. Hans Kjeldsen, Aarhus universitet – foredrag om Mars.
10. okt. Danish Space Challenge.
5. nov. Fagdag:
Eleverne introduceres for katastrofehistorien om Jordens undergang (Jorden rammes af komet). Herefter sker en udvælgelse af elever til en ekspedition til Mars. Udvælgelsen sker gennem forskellige prøver.
6. nov.-29. nov. Sidste inspirationsfase. Eleverne laver brainstorm og finder mulige delemner.
29. nov. Delemner er fastsat. Herefter bidrager fagene kun med emner ønsket af eleverne.
December Eleverne arbejder med informations- og materialesøgning til egne projektopgaver.
Primo december Ungdomsskolen arrangerer tur til Experimentariet og udstillingen "Rejsen til Mars" for interesserede elever.
Uge 4+5 Projektuger.
Uge 5+6 Fremlæggelse af projektopgaver.

Læringsprocessen

Lærerne har valgt det overordnede emne. Der er lovkrav om at alle fag skal bidrage. Derfor fandt vi det mere kvalificeret, at vi, i lærerteamet, fandt et overordnet emne, hvor fagene kunne bidrage på en fornuftig måde. I inspirationsfasen har lærerne valgt hvilke områder, de enkelte fag ville arbejde med for at anskueliggøre for eleverne, hvor mange forskellige vinkler, arbejdet med Mars kunne belyses fra. Fra medio november til selve projektugen er det eleverne, der vælger hvilke områder, de vil have belyst. Arbejdet med selve projektopgaven er elevernes med lærerne som vejledere. Dog således, at lærergruppen godkender problemformuleringerne samt er behjælpelige i projektgruppesammensætningen. Der er krav om logbog.

Vurdering (lærernes mål)

Vi vil gerne vurdere, om eleverne får et større udbytte af fysikundervisningen, når denne sættes ind i en større sammenhæng, og om arbejdsformen bliver mere projektorienteret. Vi vil gerne vurdere, hvorvidt kvaliteten af projektopgaven højnes, når flere fag kan bidrage med relevant stof. P.t. ser vi, at den naturfaglige debat blandt årgangens elever og lærere er væsentlig højere, end vi er vant til.

Evaluering

Er målene opfyldt?
Det lykkedes at lave oplægget til projektopgaven ud fra naturfagligt synsvinkel. Alle elever har forholdt sig til nogle naturfaglige fakta. Elever og lærere er blevet bevidste om, at flere fag kan bidrage til et naturfagligt emne,inkl. de humanistiske fag.

Efter at eleverne havde valgt delemne, har de ikke haft meget overskud til at hente inspiration hos hinanden. Til gengæld har de brugt hinanden til vidensdeling på kryds og tværs af klasserne i selve projektugen. F.eks. finder nogle elever frem til en analyse af sammensætningen af Mars' overflade, som de skulle bruge til at finde ud af fremstilling af byggematerialer. Senere blev denne viden brugt til at afgøre, om der kan gro afgrøder på Mars og af en tredje gruppe til at finde ud af, om der kunne skabes en kunstig atmosfære.

Faggrænserne er blevet brudt op. F.eks. mener vi ved de afsluttende prøver at have set en større helhedsforståelse og fysikfaget sat ind i et større samfundsperspektiv og globalt perspektiv. Eleverne har fået en større kritisk forholden sig til fakta. Fysiklærerne er blevet mere bevidste om den samfundsmæssige dimension i deres fag.

Styrken ved dette emne og de forskellige fags input var, at eleverne kunne vinkle deres delemne bredt. Selvom mange valgte en samfundsfaglig eller filosofisk tilgang, undgik de ikke den naturfaglige dimension. Det samlede billede bliver bedre af, at der er valgt mange forskellige vinkler til det overordnede emne. Et eksempel på dette kunne være, at én gruppe arbejdede med opbygning af atmosfære på Mars samt miljøpolitik, mens en anden gruppe arbejdede med styreformer i et nyt samfund, og en tredje gruppe arbejdede med tidsbegrebet med en filosofisk tilgang.
Form/metode
Lærerne er blevet mere bevidste om gevinsten ved at tilrettelægge en mere projektorienteret undervisning i naturfagene. Vi konkluderer, at eleverne får større ejerskab for projektet, og at de får en større forståelse for sammenhænge.Kursusforløb og projektarbejdsform skal foregå i vekselvirkning.

It-delen
It-delen og den planlagte elektroniske logbog kom aldrig til at fungere, fordi logbogen fra Projekt Mars2003 ikke teknisk var i orden. Det fandt vi beklageligt, idet vi havde satset på denne form for logbogsskrivning i projektopgaven. Derfor begrænsede vores brug af it sig til videnssøgning og fremlæggelse.

Eksterne partnere
Vi har været glade for samarbejdet med de enkelpersoner og organisationer der har bidraget til projektet. Eleverne har lært at hente viden hos ressourcepersoner uden for skolen, lige fra kommunale politikere til musikterapeuter til fødevareudviklere til forskere ved universitetet. Lærernes egne grænse for hvilke personer, der kan ulejliges vedr. skolespørgsmål er blevet udvidet.
 
Teamsamarbejdet
Årgangens team har bestået af 9 lærere, der har deltaget som samarbejdspartnere i projektet. Man må være indstillet på et tæt og omfangsrigt samarbejde. Samarbejdsniveauet skal nødvendigvis være højt. 

Konklusion
Vores arbejde med Mars2003 har givet en større debat både pædagogisk og fagligt og givet naturfagene en større opmærksomhed på Mølleskolen

Udarbejdelse

Lars Nielsen og Lotte Thorup
Mølleskolen, 9. årgang, Ry