Handlinger tilknyttet webside

Bygning af observatorium

Beskrivelse af og erfaringer fra et undervisningsforløb, der blev gennemført i 8. klasse på Sejs Skole i Silkeborg.

Emne

Bygning af observatorium af halm og stjerneobservation.

Idé

Tværfaglig aktivitet om konstruktionen af et observatorium af halm.

Mål

Hvorfor skal man have et observatorium på skolen? Og hvorfor skal det bygges af halm?

Grundideen er, at det at have mulighed for at kunne lave nogle anderledes naturfagsaktiviteter umiddelbart vil få flere elever til på sigt at have naturfaglige interesser. Samtidig er der her mulighed for, at eleverne dels kan være uden for deres klasseværelse, dels har mulighed for at lave en fysisk aktivitet som faktisk udmunder i et håndgribeligt produkt, nemlig halmhuset. Her er også mulighed for at arbejde tværfagligt, det er kun fantasien der sætter grænser.

Matematik

Bygge, lave beregninger, tegninger, logistik, m.m.

Samfundsfag

Der skal søges byggetilladelse ved kommunen. Det kræver, at man sætter sig ind i reglerne. Når der skal søges, lærer man det kommunale system at kende indefra og vil dermed have et indblik i forretningsgangen her. 

Biologi og geografi

Begrebet bæredygtighed er ikke til at komme uden om, når man underviser og da slet ikke i biologi. Det vil være naturligt at tale om bæredygtigt byggeri, og i det hele taget vil det være et godt afsæt til at gå i gang med et længere forløb omkring global bæredygtighed, klima forandringer m.m. Det vil da også være naturligt at lave et samarbejde med geografi.

Dansk

Der er rigeligt at arbejde med. Dels er der de respektive formularer, der skal udfyldes. Dels vil det være en god ide at vælge at arbejde med dagbog eller logbog. Der er også lagt op til, at man holder et dagligt byggemøde, og her skal der tages referat.

Fysik og historie

Her er det oplagt at tale om stjerner, vores univers, hvordan alt startede, grundstoffer m.m. Om det skal være i fysik eller historie, man skal tale om "de store stjernekikkere", kan man jo selv vælge, men det vil være oplagt at komme ind på dette emne. Ligeledes vil det være oplagt at tale om, hvorfor og hvordan naturvidenskaben opstod, og hvad dette betyder for vores hverdag.

Natur/teknik og billedkunst

I de mindre klasser vil det være oplagt at inddrage natur/teknik og billedkunst.

IKT

Der er flere steder, det vil være naturligt eller direkte nødvendigt at benytte sig af IKT. Jeg vil her kort skitsere, hvor jeg finder det praktisk anvendeligt.

Når man skal dokumentere over for omverden, hvad det er man laver, vil det være naturligt at anvende en computer. I dette forløb er vi oven i købet så heldige, at vi har en hjemmeside til vores rådighed.

Det er klart, at det er praktisk og nødvendigt at vise, hvad det er man laver med billeder eller film, og da det skal på nettet, er det klart, at vi vælger at benytte os af digitale billeder.

Vi vil dokumentere ved at lave dagbog samt lægge vores referat fra byggemøder/fyraftensmøder ud på nettet sammen med diverse billeder.

Vi vil medbringe en mobiltelefon på byggepladsen således, at vi har mulighed for at holde en tæt kontakt med forsyningsgruppen. Samtidig vil vi benytte os af en bærbar computer, når vi laver referat på byggepladsen. Sådan bliver det let og hurtigt at lægge referatet ud på nettet.

Regnskabet skal laves på regneark således, at vi er i stand til at lave løbende justeringer.

Endelig vil vi købe en stjernekikkert, der er digitalt styret. Denne kikkert vil selv kunne finde 1450 emner på himlen. Hvis vi vælger at sætte den til en bærbar, kan den finde 10000 emner. Så eleverne vil få indblik i, hvorledes den forholdsvis nye teknologi kan være en stor hjælp for dem i deres observation af himlen.

Beskrivelse og praktiske tips

Fase 1

Eleverne præsenteres for ideen, og der arbejdes med den historiske indgangsvinkel til, hvorfor og hvordan et observatorium ser ud. Det vil evt. være oplagt at planlægge en ekskursion til et eksisterende observatorium eller at få en ekstern lærer ud.

Fase 2

Eleverne tegner og laver de respektive ansøgninger til kommunen. Det vil være oplagt at besøge den lokale forvaltning og se, hvorledes denne fungerer og få en fornemmelse af, hvorfor og i hvilken interesse der skal laves en byggeansøgning. Besøget vil samtidig betyde, at man får en fornemmelse af, hvad det er forvaltningen ønsker mht. beskrivelser og tegninger.

Fase 3

Når man laver en byggeansøgning, vil der altid være en del ventetid. Hvis man ønsker at holde gryden i kog, kan man vælge at lade en del af undervisningen omhandle stof, som ligger i periferien af halmhusprojektet. Det vil være oplagt at koncentrere fysikundervisningen om vores univers og at lade en astronom fra f.eks. universitetet komme og fortælle om vores univers, den nyeste forskning og ikke mindst Jordens fremtidsperspektiv. Det kunne også være en mulighed at bruge biologi- eller samfundsfag-undervisningen til at tale om bæredygtighed og ikke mindst fokusere meget på bæredygtigt byggeri. I dansk kunne man koncentre sin undervisning omkring brugen af dagbog eller logbog. Endelig er det også muligt at få eleverne til at arbejde med disciplinen referat, som skal bruges, når man kommer godt i gang med byggemøderne.

Fase 4

Når byggetilladelsen er på plads, er det tid til at få eleverne til at beregne, hvor mange byggematerialer der er brug for og i hvilken rækkefølge, de skal bruges. Det skal i det hele taget diskuteres, hvem der er ansvarlig for hvad, og hvordan byggeriet i store træk skal forløbe.

Fase 5

Det er nu, at selve byggeriet skal løbe af stablen. Det er vigtigt, at eleverne starter med det indledende byggemøde, så de kommer ind i rutinen med ordfører, referent, m.m. Når der er arbejdet en dag, er det vigtigt, at man tager et hurtigt "fyraftensmøde", så eventuelle problemer kan løses inden næste dag.

Fase 6

Afslutning. Når byggeriet er færdigt, skal der selvfølgelig holdes "rejsegilde" med pomp og pragt. Det er vigtigt for eleverne, at resten af skolen og ikke mindst forældrene inviteres hen og ser deres mesterværk. Efterfølgende vil det være oplagt at få en "professionel" stjernekikker ud at hjælpe med at få kikkerten indstillet og holde et oplæg for eleverne ude i deres observatorium.

Evaluering

Det at bygge et halmhus sammen med en klasse eller en gruppe elever kan anbefales, men der er nogle faldgrupper, som jeg gerne vil råde andre interesserede lærere til at undgå. Derfor vil jeg gennemgå min proces i nedenstående.

Det første, jeg gerne vil advare imod, er at vælge at bygge i et fredet område og da slet ikke, hvis der samtidig er tale om at bygge inden for skovlinje.
Jeg valgte at bygge på et sådan område, og det er klart, at der er fordele ved at vælge at bygge et sådan sted - der er ikke andre huse og derfor ikke baggrundsbelysning, og stedet er naturmæssigt flot, og huset kan derfor bruges som udflugtsmål om dagen i natur/teknik eller biologi, for ikke at tale om andre institutioner og spejdere m.m. Det har bare den ulempe, at man skal igennem rigtig mange instanser, og det har den omkostning, at det tager næsten et år at få lov og mindst 15 møder, hvilket jo tager en masse tid.

Det næste, jeg gerne vil råde kommende lærere til, er at være mere end en person til at stå for byggeriet, da der skal skaffes en del materialer. Det tager igen meget tid, især hvis man vælger at holde et så lavt budget som muligt. Det kræver nemlig, at man finder ting gennem private.

Det næste råd er at bygge om sommeren. Det var også meningen, at vi skulle bygge på dette tidspunkt, men p.g.a. den lange sagsbehandling kom vi til at bygge til påske, og det var meget koldt.

Det er slet ikke så nemt at bygge med halm, som det ser ud til. Vi fik nogle halmballer, der var for løst pressede, så vi måtte sætte hønsetråd op omkring tilsidst. For øvrigt er vi ikke færdige. Vi mangler at ler-kline, men det er svært at finde tid før sommerferien, så det bliver til næste år. Et råd kunne være at bygge vægge af kalmarbrædder - samme materiale, som vi brugte til at lave tag af.

Når det er sagt, kan det varmt anbefales at kaste sig ud i sådan et projekt. Vi var tre 8.klasser, som lavede huset i en "kort" emneuge (4 dage af 5 timer).
Derefter har vi brugt ca. 8 timer, og det kræver ca. 8 timer at blive færdige. Men hvis I ser resultatet, er det temmelig imponerende, at 20 elever og en lærer + nogle pedeltimer kan nå så langt på så kort tid. Eleverne var delt i en byggegruppe, en pressegruppe og en forsyningsgruppe. Da der ikke var så mange lærerresourcer på skolen p.g.a. skolefestoptakt, holdt vi i byggegruppen kontakt med pressegruppen og forsyningsgruppen via mobiltelefoner. Det virkede godt. Eleverne fik her endelig en mulighed for at bruge deres "legetøj" til noget fornuftigt. Nu kunne man tilkalde pressegruppen, hvis der var noget man ville fortælle om, som f.eks. da vi brugte en laser til at nivealere pælehøjde med. Ligeledes kunne vi få en melding fra forsyningen om, hvordan det stod til med mad, når vi efter "2" timers hårdt slid var sultne.

Den proces, jeg sammen med eleverne oplevede, da vi startede med nogle spader og stammer samt halm for så pludselig at stå med en hytte, var meget positiv. Det, at eleverne selv har været med i hele processen, har bevirket, at de føler tilknytning og dermed ansvar.

Der er også opstået et nyt samtaleemne omkring det at skulle op at se på stjerner - hvornår skal vi Søren? Må vi sove deroppe? Skal de små op i vores hus for at se på stjerner? Det er pludselig interessant at se på stjerner. Da jeg for et år siden foreslog, at vi brugte en nat på at se på stjerner, var der ingen interesse. Der er også interesse for hvilken kikkert, vi køber. Det at "jeg" vælger at købe en digital kikkert, der selv kan finde stjerner, gør det ikke mindre attraktivt, så jeg har opnået det, jeg gerne ville.

Hytten bliver brugt af klasser på skolen til et ekstra udelokale. Spejderne bruger det, og der er en gruppe drenge, der er deroppe og leger krig. Det slider lidt på hytten, men det er godt at ting bruges, og lidt ælde kan faktisk virke æstetisk. Når det bliver klart sidst på året, skal jeg op med tre klasser og observere. Endelig skal jeg afholde et kursus for lærere i Silkeborg i natur/teknik, og her er indlagt en stjerneaften.

Hvis jeg skal evaluere lidt på selve Mars 2003, vil jeg sige, at det har været spændende og berigende at deltage, men også hårdt. Et minus ved selve projektet har været, at det var meget uklart, hvad det var, man havde meldt sig til i starten! Næste gang er det vigtigt, at man får formidlet projektets omfang korrekt ud ved opstarten, så "kursisterne" ved, hvad det er, de går ind til.

Når det er sagt, mener jeg, at det har været et godt projekt. Det startede med kaos, men endte i harmoni, hvor elever og lærere dels fik ny viden og dels en anden og måske i nogle tilfælde mere positiv indstilling over for brugen af IKT i undervisningen.

Dokumenter til undervisningen

 Grupper

 Arbejdsdeling

 Ugeplan

 Byggehold

 Byggefaser

 Fyraftensmøde

 Logbog

 Byggesag

 Forsyning

Udarbejdelse

Søren Lumbye
Sejs Skole, 8. klasse, Silkeborg