Handlinger tilknyttet webside

Undersøgelse af ukendt lokalitet

Beskrivelse af og erfaringer fra et undervisningsforløb som blev gennemført i 7. og 8. klasse på Kornmod Realskole i Silkeborg.

Emne

Undersøgelse af Mars/ukendt lokalitet med hensyn til muligheder for liv.

Idé

Vores undervisningsforløb skal belyse følgende overordnede spørgsmål:

  • Vi skal undersøge et ukendt områdes (Mars') fysiske forhold uden at være til stede på området, hvordan gør vi det?
  • Hvad ved vi om Mars?
  • Hvordan har forskerne indtil nu undersøgt Mars, og hvilke planer har man for den fremtidige forskning?
  • Har der været liv på Mars? Hvad indikerer liv? Hvad leder man efter?

Mål

Vores faglige mål er, at eleverne skal erhverve kendskab til solsystemets opbygning og til Mars i særdeleshed. Herunder også hvilke ting forskerne undersøger, når de vil finde ud af, om der er/har været liv på planeten. Eleverne skal også tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af forsøg, hvor de undersøger, hvordan forskellige fysiske og kemiske forhold påvirker planters vækst.

Det er også et mål, at eleverne skal gøre erfaringer med at få et samarbejde i en gruppe til at fungere. Her er nøgleordene blandt andet tolerance og ansvarlighed. Da grupperne kommer til at arbejde med forskellige lokaliteter, stilles der også krav til deres selvstændighed. I det hele taget er selvstændighed ved løsning af opgaverne et tema i sig selv.

Med hensyn til it har vi følgende mål: Eleverne skal opnå erfaringer med at søge relevante oplysninger på internettet og de skal kommunikere via e-mail med fagpersoner. De skal bygge og programmere en marsbil til dataopsamling af forudbestemte parametre. Dernæst skal de bearbejde de indsamlede data og drage konklusioner. Sidst og ikke mindst skal de præsentere deres arbejdsforløb og resultater på hjemmesiden.

Forudsætniner

Eleverne har forskellige faglige forudsætninger. I 7. klassen har de fleste af eleverne tidligere arbejdet med solsystemet herunder også lidt med Mars. De har endvidere lavet nogle spiringsforsøg. Med hensyn til it og medier har eleverne tidligere beskæftiget sig med tekstbehandling, regneark og internet. De har ikke arbejdet med styring og dataopsamling.

Eleverne har ved flere lejligheder vist interesse for astronomiske emner, ligesom de viste stor forhåndsinteresse for ideen om at arbejde med LEGO Robolab, da vi talte om projektet i klasserne.

Rammer

En 7. klasse og en 8. klasse deltager i projektet. Klasserne arbejder hver for sig med emnet, men udveksling kan komme på tale. Det skal tilføjes, at klasserne ikke på forhånd kender hinanden.

Der bruges to timer til indledning af projektet og yderligere inddrages alle fysik/kemi-timer i en 5-ugers periode. Det vil sige, at der er 12 timer til rådighed. I 8. klasse inddrages også nogle af biologi-timerne. Undervisningsforløbet praktiseres i uge 2 – 6 (2003).

I samtlige timer har vi fysiklokalet til rådighed. Desuden forventer vi at kunne råde over 4 pc'ere med robolab installeret, hvoraf de to tillige har LEGO Studio med mulighed for at filme med webkamera. I de fleste timer kan vi også disponere over en pc'er med internetopkopling til hver elev.

Vi lærere vil løbende holde hinanden orienterede om, hvordan vores undervisning forløber og støtte hinanden ved eventuelle problemer.

Indhold (stillet op som timeplan)

Indledning

Fælles indledning på klassen, hvor der varmes op til emnet. Som indledning læses et uddrag af "Klodernes kamp" op. På OHP vises forskellige billeder af opfattelser af Mars og marsmænd op gennem tiden. Der vises en film om Mars (vi har to, som vi skal have kigget igennem først, inden vi vælger en af dem). Til sidst fortælles om solsystemet og dets opbygning med brug af indkøbt planetarium. Der skal skrives logbog til næste gang. Udlevering af Politikens særtryk "Marsliv". Læse udvalgte afsnit til næste gang.

1.dag

1. dag indledes med spørgsmålene: Hvordan har man indtil nu undersøgt Mars? Har der været liv på Mars? Hvilke ting indikerer, at der er eller har været liv? Hvad leder man efter?

Dernæst deles eleverne ind i 6 grupper. Vi forestiller os, at eleverne vælger sig ind på grupperne efter, hvad der interesserer dem. De fire grupper arbejder senere med robolab (se 4. dag) og to grupper arbejder med planteforsøg m.v.

Eleverne skal nu prøve at finde nogle svar på disse spørgsmål på internettet. Eventuelt kan der stilles spørgsmål til fagpersoner via e-mail. Nyttige hjemmesider som  Tycho Brahe Planetarium og  rummet.dk oplyses. Inden de går i gang med søgningen, skal  Arbejdsseddel til søgning på nettet udfyldes. Eleverne får også udleveret  Noter til søgning på internettet. Søgningen afsluttes med en lille rapport.

2.dag

Der foretages mindmapping ud fra indsamlede oplysninger. Grupperne skal komme med forslag til besvarelse af spørgsmålene fra 1. dag, eventuelt tilføjelse af nye spørgsmål. Dette foregår først gruppevis dernæst i plenum. Til sidst gives der et bud på, hvordan et ukendt landskab kan undersøges uden, at man er fysisk tilstede.

Med udgangspunkt i ovennævnte overvejelser konstruerer fire grupper biler til undersøgelse af ukendt landskab. To grupper tilrettelægger planteforsøg til undersøgelse af livsbetingelser.

3. dag

Fire grupper arbejder med programmering af biler. To grupper sætter planteforsøgene i gang. Hvis de sidstnævnte grupper kan nå det, skal de lave et udkast til det ukendte landskab, som bilerne skal undersøge.

4.dag

Bilerne skal undersøge det ukendte landskab. To grupper laver trykforsøg og gør optegnelser over udviklingen i deres planteforsøg. Grupperne bearbejder data og gør dem klar til præsentation.

5. dag

Opsamling i grupperne. Eleverne viser hinanden, hvad de har arbejdet med og videregiver erfaringer og konklusioner. Den endelige præsentation gøres klar.

Efter forløbet vil vi forsøge at få Hans Kjeldsen fra Århus Universitet til at holde et foredrag, hvor eleverne også kan få mulighed for at få svar på de spørgsmål, som de ikke selv har fundet svar på.

Læringsprocesser

I den indledende fase er undervisningen overvejende lærerstyret. Her forsøger vi at lave en gribende, men også informativ indledning til emnet. Derefter får eleverne større handlefrihed og ansvar i gruppearbejdet. Ved at lave relativt klare rammer, så eleverne ved, hvad de skal arbejde med, håber vi, at deres selvstændighed kan blomstre.

Ved at arbejde med dette emne får eleverne mulighed for at arbejde med eksperimenterende og undersøgende aktiviteter. Ud fra en given sammenhæng skal de tilrettelægge relevante eksperimenter. Ved at bearbejde resultaterne kan eleverne blive i stand til at give svar på nogle af de spørgsmål, som de selv har været med til at stille - med andre ord; de kommer til at arbejde "naturvidenskabeligt".

Vurdering

Vi vil vurdere, hvordan det er gået med at udvikle elevernes evne til at:

  • Søge oplysninger på intenettet
  • Kommunikere med fagpersoner via e-mail
  • Anvende it til styring og dataopsamling
  • Konstruere en LEGO-bil til at opsamle oplysninger om fysiske forhold på en fremmed lokalitet
  • Bearbejde de indsamlede data og lave konklusioner på grundlag af disse
  • Konstruere små eksperimenter til undersøgelse af udvalgte fysiske/kemiske parametres indflydelse på liv/vækst
  • Få større viden om solsystemet med fokus på Mars
  • Samarbejde om et fælles projekt

Til at lave den løbende evaluering vil vi bruge elevernes logbøger. Desuden får vi et fingerpeg, om hvordan det går, ved at iagttage og tale med eleverne undervejs i forløbet. Disse ting vil vi løbende nedskrive i vores egne logbøger. Endvidere skal eleverne løbende dokumentere deres arbejde ved lave en lille beskrivelse eller tage et billede af dagens arbejde og lægge det op på hjemmesiden.

I forløbet laver eleverne nogle delprodukter. Ved at bedømme disse kan vi få indtryk af, om eleverne har udviklet sig på ovennævnte områder. Sammen med elevernes logbøger kan elevernes præsentation til hjemmesiden bruges til slut-evaluering af forløbet.

 Evaluering

Udarbejdelse

Palle Levin Malling og Anna Luise Huggler
Kornmod Realskole, 7-8 klasse, Silkeborg