Handlinger tilknyttet webside

Galaksehobe

 triangulum_1.jpg

Figur 22: Her er den tredje største galakse i vores lokale hob, Triangulum galaksen (M33/NGC 0598). Kilde: D. Malin ( AAO)IACRGOIsaac Newton Telescope

 

virgo_3

Figur 24: Virgohoben, vores tætteste større galaksehob. Kilde: Matt BenDaniel

comahob_2.gif

Figur 25: Comahoben. Kilde: O. Lopez-Cruz ( INAOEP) et al.AURANOAONSF

galaksehobe_3

Figur 27: Galaksehobe er heller ikke tilfældigt fordelt, men klumper sig sammen i superhobe. Vores lokale hob er således medlem af Virgo superhoben. På dette billede ses 9325 galakser fordelt over rummet alt efter afstanden fra Jorden, der er placeret i midten. Der er ingen observationer i Mælkevejens plan. Galakserne på billedet har en rødforskydning på op til z = 0,04. Det svarer til en radialhastighed på 12000 km/s. Hvis man bruger Hubbles lov giver det en maksimal afstand på 650 millioner lysår.

- en samling af galakser

Galakserne ligger ikke tilfældigt fordelt i universet. Når vi kigger i bestemte retninger er der flere galakser end i andre retninger. Det skyldes, at galakserne klumper sig sammen i hobe, tilsvarende til at stjernerne klumper sig sammen i galakser. Ligesom stjernerne i en galakse holdes sammen af den indbyrdes gravitation, således holdes også galakserne i en hob sammen af gravitationen.

Inddeling af galaksehobe

Man skelner mellem rige og fattige hobe alt efter, hvor mange galakser hoben indeholder. Mælkevejen og Andromeda er begge medlemmer af den lokale hob. Der er ca. 30 andre galakser i hoben, så det er en fattig hob. Mælkevejen og Andromeda er langt de største. De magellanske skyer tilhører også den lokale hob. Den galakse, der er tættest på Mælkevejen er Sagittarius Dwarf, en lille dværgellipse, der blev opdaget så sent som i 1994. De fleste andre galakser i vores hob er også dværgellipser. Nedenfor er vores tætteste nabogalakse Sagittarius Dwarf, der faktisk er ved at blive opslugt af Mælkevejen.

sagittarius_dwarf_1.gif

Figur 21: Vores nærmeste nabo-galakse, Sagittarius Dwarf. Kilde: A. Oksanen, 2.6 meter Nordic Optical Telescope

Herunder ses en skitse af fordelingen af nogle af galakser i den lokale hob.galaksehob_1.jpg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 23: Den lokale galaksehob.

 

Virgohoben

Virgohoben (se fig. 24 i højre spalte) i stjernebilledet Jomfruen, er vores tætteste større galaksehob. Det er en rig hob med mere end 2000 medlemmer. På nattehimlen fylder  Virgohoben 10° × 12°, hvilket er 20 gange så meget som fuldmånen. Hoben er ca. 50 millioner lysår væk og har en diameter på ca. 9 millioner lysår. Afstanden er bestemt vha. målinger på cepheider i spiralgalaksen M100. I midten af hoben findes tre kæmpe elliptiske galakser, der hver vejer lige så meget som vores lokale hob.

Comahoben

Man skelner også mellem regulære og irregulære hobe. Med det mener man, om galakserne er pænt symmetrisk fordelt rundt om centrum, eller mere tilfældigt fordelt. Den lokale hob og Virgohoben er begge irregulære hobe. Den nærmeste rige og regulære hob er Comahoben (se fig. 25). Den ligger i stjernebilledet Coma Berenices, også kaldet Berenices hår. På nogle billeder kan man se mere end 1000 galakser, men man regner med, at der snarere er 10 000 galakser i hoben, de fleste er bare for små til, at vi kan se dem. Comahoben er ca. 300 millioner lysår væk.

Hvad man ikke kan se på disse billeder af galaksehobe er, at der er gas imellem galakserne, den såkaldte intergalaktiske gas. Det kan man derimod se med røntgenobservationer, da gassen er meget varm mellem 10 og 100 millioner grader. En så varm gas udsender røntgenstråling. Gassen består hovedsagligt af brint. Man regner med, at gassen er blevet opvarmet pga. kollisioner mellem galakserne i hoben. Den intergalaktiske gas vejer omkring 5 gange mere end de stjerner, man kan se i galakserne.

comahob_1.gif  comahob_xray.gif

Figur 26: Her ses et normalt billede af Comahoben og et billede i røntgenområdet af samme område. På sidstnævnte billede kan man tydeligt se den meget varme gas, der befinder sig mellem galakserne. Kilde: Chandra x-ray observatory

 

Ud fra galakserne bevægelse i hoben kan man se, at der må være mere stof end stjerner og gas - det såkaldte mørke stof. Det mørke stof kan veje op til 5 gange så meget som stjerner og gas tilsammen.