Handlinger tilknyttet webside

Klassifikation af galakser

Amerikaneren Edwin Hubble brugte i 1920'erne det nye teleskop på Mount Wilson observatoriet til at tage fotografier af himlen og på disse ledte han efter galakser. Udfra disse billeder lavede han en inddeling af galakser. Han valgte at inddele dem efter deres udseende, og ikke efter f.eks. størrelse.

Hubbles inddeling bruger man stadig i dag. Den inddeler galakser i spiralgalakser, bjælke galakser, elliptiske galakser og irregulære galakser.

Spiralgalakser

Spiralgalakser er flade som Mælkevejen med en central kerne/bule, hvor spiralarmene går ud fra. Spiralarmene lyser op, fordi de indeholder forholdsvis mange unge, varme blå stjerner. Stjernedannelsen foregår nemlig fortrinsvis i armene. Den centrale kerne kan være større eller mindre og armene kan være mere eller mindre tætvundne. Dette bruges til en yderligere inddeling af spiralgalakserne.

Sa

Sb

Sc

Stor central kerne og meget tætvundne arme

Mindre central kerne og knap så tætte arme

Løsbundne arme og lille central kerne

galaxy_sombrero.jpg

 

Figur 8: Sombrerogalaksen er et eksempel på en spiralgalakse af typen Sa. Sombrerogalaksen (M104/NGC 4594) ligger i galaksehoben Virgo.
Kilde:
Peter Barthel, Kapteyn Inst. et al.,
FORS1, VLT ANTU, ESO

galaxy_sunflower.jpg

 

Figur 9: Solsikkegalaksen (M63/NGC 5055) er klassificeret som en Sb galakse.
Kilde:
Satoshi Miyazaki ( NAOJ),
Subaru Telescope 

 

galaxy_m51ngc5194.jpg

 

Figur 10: Dette er strømhvirvel-galaksen, en galakse af typen Sc. Man kan se, at kernen er lille og armene er løsvundne. På billedet er der desuden en lille ledsagegalakse. Galaksens navn er M51/NGC 5194.
Kilde:
Todd Boroson (NOAO), AURANSF
 

 

 

Bjælkegalakser

Bjælkegalakser ligner spiralgalakser meget, men til forskel fra dem har de en bjælke gennem kerneområdet, hvor spiralarmene går ud fra. Ellers er inddelingen meget tilsvarende spiralgalakserne. Der er målinger, der peger på, at Mælkevejen selv er en bjælkegalakse med den ene ende af bjælken pegende ud mod os.

Igen inddeler man disse galakser yderligere:

SBa

SBb

SBc

Stor central kerneområde med en tydelig bjælke og meget tætvundne arme.

Mindre central kerne og bjælke og knap så tætte arme.

Løsvundne arme og lille central kerne med kun en lille bjælke.

I både spiral galakser og bjælke galakser bevæger stjernerne sig rundt om centret i pæne cirkelbaner (eller ellipsebaner).

galaxy_m83ngc5236.jpg

 

Figur 11: En SBa galakse ses her. Det er M83/NGC 5236, der ligger i stjernebilledet Hydra. Galaksen kan ses i en almindelig kikkert.
Kilde:
FORS Team, 8.2-meter VLT, ESO

 

 

 

galaxy_ngc1300.jpg

 

Figur 12: Her er en bjælkegalakse af typen SBb. Det er NGC 1300.
Kilde: S. Lee & D. F. Malin, AAO

 

 

 

 

 

galaxy_ngc1365.jpg

 

Figur 13: Billedet viser en bjælkegalakse af typen SBc. Det er NGC 1365 fra Fornaxhoben. I modsætning til den foregående galakse har denne en meget mindre kerne, og spiralarmene er næsten vundet helt op.
Kilde:
FORS Team, 8.2-meter VLT Antu, ESO

 

 

 

 

Ellipsegalakser

Til forskel fra de andre udviser ellipsegalakserne ingen spiralstruktur. Galakserne ser elliptiske ud, og de klassificeres alt efter, hvor runde eller flade de er, eller rettere hvor runde eller flade de ser ud fra Jorden.

Typen E0 er de rundeste og E7 de fladeste. 

Ellipsegalakser findes i størrelse fra dværgellipser med nogle millioner stjerner til kæmpestore med hundreder af milliarder stjerner. I en ellipsegalakse bevæger stjernerne sig tilfældigt rundt mellem hinanden. I ellipsegalakser er der ikke så meget gas og støv imellem stjernerne. De store ellipsegalakser findes fortrinsvis i centrum af galaksehobe.

galaxy_m87ngc4486.jpg

 

Figur 14: På billedet ses M87/NGC 4486, der er en ellipsegalakse af typen E1. Galaksen ligger i centrum for Virgohoben.
Kilde:
David Malin, AATB

 

 

 

 

galaxy_m59ngc4621.jpg

 

Figur 15: M59/NGC 4621 fra Virgo hoben er en ellipsegalakse af typen E5.
Kilde:
AURA/NOAO/NSF

 

 

 

 

 

 

galaxy_m86ngc4406.jpg

 

Figur 16: Imellem spiral og ellipsegalakser har man en overgangstype kaldet S0 eller SB0, som denne galakse, der klassificeres som en S0. (M86/NGC 4406)
Kilde:
AURA/NOAO/NSF

 

 

 

Irregulære galakser

Endelig er der de irregulære galakser, der ikke passer ind i nogen af de ovenstående kategorier.

small_magellan_1.jpg

 

Figur 17: Et sådant eksempel er de magellanske skyer - her ses den lille Magellanske sky.
Kilde:
D. Malin ( AAO ), AATBROEUKS Telescope

 

 

 

Skematisk ser inddelingen således ud:galaxy_scheme.gif

Spiralgalakser med eller uden bjælke er den hyppigste forekommende galaksetype, ca. 77 % af de observerede galakser er af denne type. Der er ca. 20 % elliptiske galakser, og endelig er der 3 % irregulære galakser. Man mener, der kan findes en masse dværgelliptiske galakser, som vi ikke kan observere, da de ikke lyser så kraftigt. Dette kunne ændre de angivede procenter og udvide andelen af ellipsegalakser.

 

 

 

Figur 18: Oversigt over de omtalte galakser. Kilde: The Galaxy Catalog