Handlinger tilknyttet webside

Mælkevejen og andre galakser

Supernovaeksplosion

supernova_expl_1.jpg

Figur 7: Eksplosion af 'Supernova 1987A' i den store magellanske sky, 23. februar 1987. Klik for et højt opløst billede. Kilde: Hubble Heritage Team (AURA /STScI/NASA)1987.

messier100_2.gifNår man kigger mod himlen en klar aften kan man se et hvidt bånd af stjerner, der strækker sig over himlen fra den ene ende til den anden. Det er Mælkevejen, den galakse vi bor i. Galakse kommer af det græske ord 'gala', der betyder mælk. I universet findes der myriader af andre galakser, nogle ligner vores egen Mælkevej, andre ser helt anderledes ud.

 

Figur 4: Spiralgalaksen Messier 100.
Kilde: NASA

Galakser

En galakse er en enorm samling af stjerner, der er bundet til hinanden ved den indbyrdes tyngdekraft. Der kan være fra 100 000 000 til flere hundrede milliarder stjerner i en galakse. I vores egen Mælkevej, som vi regner med er en typisk galakse, er der 100 milliarder stjerner, og en af dem er vores egen sol. Stjernerne i en galakse bevæger sig omkring midten af galaksen, måske rundt i cirkelbaner, måske mere tilfældigt imellem hinanden. Foruden stjerner er der også gas og støv imellem stjernerne i en galakse. På figur 4 ses en spiralgalakse (M100/NGC 4321), der er en af de klareste galakser i Virgohoben - en samling af galakser tæt på Mælkevejen.  

Galakser er så store, at  det er rarest at måle deres størrelse i lysår frem for i meter eller kilometer. Et lysår er den afstand lyset kan bevæge sig på et år. Da lyset kan bevæge sig ca. 300 000 km per sekund, giver det 9 460 000 000 000 km. Solens nærmeste nabostjerne er ca. 4 lysår væk.

Mælkevejen ser ud som en flad skive med en bule i midten. Der er ca. 100 000 lysår fra den ene ende til den anden, mens selve skiven kun er ca. 2000 lysår tyk. Solen befinder sig ca. 26 000 lysår fra centrum inde i skiven. Solen bevæger sig rundt om centrum, en hel omgang tager ca. 200 millioner år.

earth_galaxy_diagram.jpg

Figur 4a: En galakses størrelse kan ikke umiddelbart bedømmes med det blotte øje

 

Den galakse vi kan se tydeligst fra Danmark, er Andromeda galaksen. Det er en såkaldt spiralgalakse (mere om det senere) ligesom vores egen Mælkevej. Andromeda galaksen er ca. 2,3 millioner lysår væk. Går man ud et mørkt sted kan man se Andromeda galaksen på nattehimlen med det blotte øje. Inde i byen er der for meget lys til det. Andromedagalaksen kan ses i stjernebilledet Andromeda, der er lige under Cassiopeia, ud for et af hjørnerne i Pegasusfirkanten. Bruger man en kikkert kan man måske også se Andromeda to små ledsagegalakser. De kan begge ses på billedet af galaksen herunder.andromeda_1.jpg

 

 

 

 

 

 

 

Figur 5: Andromeda galaksen.
Kilde: Jason Ware

 

Fra Jordens sydlige halvkugle kan man se Mælkevejens 2 ledsagegalakser, de magellanske skyer. De er meget mindre end Mælkevejen, og de er begge irregulære galakser. Begge har meget interstellart stof, altså gas og støv imellem stjernerne. På billedet herunder ses den store Magellanske sky.big_magellan_1.gif

 

 

 

 

Figur 6: Den store Magellanske sky.
Kilde: D. Malin (AAO), AATB , ROE, UKS Telescope