Handlinger tilknyttet webside

Magnetfeltets betydning for jorden

Trækfugle
Figur 17: Trækfugle

kilde: Texas  Parks

& Wildlife

Jordens magnetfelt er temmelig sikkert en af forudsætningerne for, at liv har kunnet udvikle sig på Jorden. Det beskytter os nemlig mod den strøm af ladede partiker (elektroner og ioner), som Jorden hele tiden bombarderes med fra Solen.
Det virker altså som et beskyttende skjold. Nogle af de elektriske partikler, som fanges i Jordens magnetfelt, giver anledning til nordlys. De elektriske partikler spiralerer ned langs de magnetiske feltlinjer i polare områder. De bremses ved at ioniserer andre partikler i atmosfæren, og i denne forbindelse udsendes der lys. Ligesom et neonrør. Farven afhænger af, hvilke stoffer, der er i atmosfæren.

Hvis levende organismer (hvadenten det er planter eller dyr, herunder også mennesker) udsættes for stråling, kan de blive syge. Der kan også ske genetiske ændringer, altså ændringer i organismens arvemateriale. Man kalder det også for "mutation". Dvs, at en plante måske udvikler en anden type blade, eller et dyr fødes med lang pels i stedet for kort. Men måske er det en del af livets udvikling - det, som vi også betegner "evolution".
Nogle forskere mener, at livet har ændret sig særligt hurtigt under perioder, hvor magnetfeltet har været svagt.

Mange dyr udnytter Jordens magnetfelt. Vi kender det især fra trækfugle, der flyver sydpå om vinteren. De kan registrere magnetfeltets regning og navigere efter det. Det samme gælder også mange havdyr, fra laks til havskildpadder og sandsynligvis også hvaler.

Vi mennesker bruger jo i høj grad også magnetfeltet til navigation, men vores hjerne er tilsyneladende ikke så avanceret som dyrenes, så vi er nødt til at bruge instrumenter som kompas, for at se magnetfeltets retning. Udover navigation udnytter vi også magnetfeltet til undersøgelser af undergrunden, herunder til f.eks. eftersøgning af olie.