Handlinger tilknyttet webside

Historisk - meget kort

Berømte fysikere

 

Figur 7: Sir Isaac Newton (1643-1727)

Figur 8: Galileo Galilei (1564-1642)

Halley
Figur 9: Edmund Halley (1656-1742)

Gauss

Figur 10: Johann Carl Friedrich Gauss (1777-1855).

kilde:  Garden Spot High School's
Gallery of Famous Physicists 

Har du hørt om Isaac Newton? Og Galileo? Ja, sikkert, men de regnes jo også blandt stamfædrene til den moderne naturvidenskab. Men hvad så med William Gilbert? Nå, ikke?

 

William Gilbert

Men Gilbert (1544-1603) beskæftigede sig med magnetisme i almindelighed og Jordens magnetfelt i særdeleshed, og det var faktisk ham, som fik trykt den første rigtige, videnskabelige afhandling overhovedet. Afhandlingen hed "De Magnete" og udkom helt tilbage i år 1600. I dette værk viste Gilbert, at grunden til at en kompasnål peger mod nord er, at Jorden selv tilsyneladende opfører sig som en stor magnet. Gilbert viste også, at Jordens magnetfelt i store træk ligner det felt, som en stangmagnet, placeret i Jordens indre og rettet langs omdrejningsaksen, ville producere.

GilbertFigur 6 : William Gilbert.

Kilde:
The Great Magnet - The Earth












Vi har imidlertid kendt til magnetisme langt tid før, Gilbert begyndte at undersøge fænomenet nøjere. Man ved, at simple kompasser blev brugt i Kina allerede før vor tidsregning. De første kompas-"nåle" var lavet af magnetiske mineraler. Selv på den tid havde man allerede kendskab til de fundamentale egenskaber ved en magnet (forskellige  poler tiltrækker hinanden, ens poler frastøder hinanden). Vi kender først til brug af kompas i Europa fra det 12. århundrede.


Edmund Halley

Selv om man længe havde vidst, at magnetisk nord og geografisk nord ikke var det samme, begyndte man først at kortlægge afvigelsen, det vi kalder misvisningen, i det 17. århundrede. Edmund Halley (1656-1742) var den første, der samlede oplysninger om misvisningen fra et større område af jorden. I 1683 udgav Halley en tabel over misvisningen på både den nordlige- og den sydlige halvkugle. I 1699 ledede han, som ansat af the Royal Navy, den første ekspedition, der foretog omfattende målinger af misvisningen på havet. Når misvisningen er kendt overalt på kloden, kan man korrigere sin kompasvisning efter tabeller og misvisnings-kort.

 

Jordens absolutte magnetfelt

Her i Danmark, som ligger på ca. 15 grader vestlig længde og ca 55 grader nordlig bredde, er misvisningen kun ca. 1 grad, så det betyder ikke så meget. I det nordligste Grønland til gengæld, kan kompasset godt vise 70 grader forkert! Heldigvis har man misvisningskort, så man kan korrigere sin position.

Det var imidlertid Carl Friederich Gauss (1777-1855), som i 1832 skulle blive den første, der målte Jordens absolutte magnetfelt. Tidligere havde man kun målt relativt, dvs. forskelle fra et sted til et andet eller forskelle fra et tidspunkt til et andet.