Handlinger tilknyttet webside

Polerne flytter sig!

Polflyt

Figur 12: Kort over polvandringen over Canda siden 1836. Copyright Atuakkiorfik Undervisning, Nuuk. Tak for lån

Ja, de magnetiske poler flytter sig. Det hænger sammen med, at magnetfeltet, som skabes i Jordens indre, ændrer sig hele tiden. Og dermed også de magnetiske poler på Jordens overflade.

Polernes vandring

Fordi magnetfeltet varierer, gør man meget ud af med jævne mellemrum at få det opmålt, så man kan lave opdaterede kort (et kort er en model) af magnetfeltet. Den sidste, og hidtil også mest nøjagtige kort, der bruges som standard i hele verden, er lavet på basis af målinger fra Ørsted-satellitten.

Før år 1600 har vi kun indirekte information om magnetfeltet. Somme tider er kilderne lidt uventede. F.eks. kan orienteringen af kirker i Danmark fortælle noget om magnetfeltets retning! Førhen brugte man at bygge landsbykirkerne, så koret vendte mod øst. Her i Danmark har man bl.a. observeret, at en række landsbykirker, bygget mellem år 1100 og 1200, ikke ligger i den nuværende øst-vest retning, men drejet mellem 5 og 15 grader. Dvs. den magnetiske nordpol lå dengang 5 -10 grader fra sin nuværende placering. Denne kirkebygnings-historie fortæller også noget andet - nemlig at man brugte kompas. Det er en af kilderne til, at vi ved, kompasset var kendt i Europa fra omkring 1100-tallet.

Vi ved imidlertid, at magnetfeltet endnu længere tilbage i tiden har set helt anderledes ud, Det ændrer sig hele tiden, bliver svagere og kraftigere, og nogle gange (selvfølgelig over meget lange tidsrum) har polerne byttet plads. Dette kaldes en polvending. Her er en lille animation af en polvending. De gule og blå "spaghettier" symboliserer de magnetiske feltlinier. Som du kan se, er det temmelig kompliceret. En polvending i sig selv  tager nogle tusind år. Det sker ikke fra dag til dag, så det er altså ikke noget, man skal gå og være bange for.

Tidshorisont

For de 170 millioner år, man har kunnet bestemme polvendinger tilbage i tiden, er polvendinger sket gennemsnitligt hver 250.000 år. Men perioderne er langt fra jævnt fordelt, idet de korteste kun har varet ca. 17.000 år, mens de længste har varet om mod 35 mio. år.

 

mpeg. my earth Figur 14: MPEG film af en polvending på Jorden, som man forestiller sig den. Filmen løber over ca. 1200 år  (1 mb). © G.Foss, PSC - Pittsburgh Supercomputing Center

 




Geologi

Men hvordan kan vi egentlig vide, hvordan magnetfeltet har set ud for millioner af år siden? Der var jo ikke nogen til at måle det?

Meget kvikt spørgsmål! Her kommer geologien os til hjælp

Forskellige steder på Jordens overflade kommer der flydende materiale op fra Jordens indre. Det kaldes magma. Vi kender det især fra vulkanudbrud, men det sker også under mindre dramatiske omstændigheder. Jordens skorpe består egentlig af et antal store plader, kontinentalplader, som forskubber sig lidt i forhold til hinanden. Det er blandt andet det, der skaber jordskælv. Ude midt i Atlanterhavet støder to plader op til hinanden. I revnen mellem dem kommer der magma op. Den lægger sig som en lille højderyg hele vejen ned gennem Atlanterhavet. Efterhånden som nyt materiale kommer op, presses det gamle væk fra revnen.

 

midridgeFigur 15: Billede af mid-atlantiske ryg.

kilde:  NASA

 

Når magmaen kommer op, er det som sagt flydende og gloende varmt. Fordi det er så varmt, kan det ikke være magnetisk. Materialet skal ned under en kritisk temperatur, før det kan holde på et magnetfelt. I det øjeblik magmaen kommer i kontakt med havvandet, afkøles det, og dermed kan det nå at få induceret et magnetfelt af Jordens magnetfelt.

 

Det inducerede felt har samme retning som Jordens magnetfelt. Noget af magma-materialet er i stand til at bevare det inducerede magnetfelt, selv om det ydre felt (Jordens magnetfelt) ændrer sig. Man siger også, at materialet er "permanent" magnetiseret. Eller med andre ord, Jordens magnetfelt, som det så ud på et ganske bestemt tidspunkt, er frosset fast i den størknede magma på havbunden. Hvis man så på anden vis kan bestemme alderen af denne størknede magma (f.eks. ved radioaktive metoder), så kan man altså også "kortlægge" magnetfeltet millioner af år tilbage i tiden.

 

havbundFigur 16: Billede af magnetfeltets retning
gennem tiden.
kilde:  NASA< A>