Handlinger tilknyttet webside

At blive astronaut

Få en videregående uddannelse, bliv en dygtig forsker, lær så mange sprog som muligt og husk at dyrke sport ved siden af. Omtrent sådan lyder opskriften på en billet til det europæiske astronautkorps. Og så er det endda først, når man er optaget i korpset, at de rigtige strabadser begynder.

Det danske nåleøje

Før man overhovedet kommer i betragtning hos astronautkorpset, skal man udpeges til astronautkandidat i Danmark. Det er ikke helt let. Udvælgelsen er et hårdt udskilningsløb, hvor de kandidater, der ikke lever op til de høje krav, løbende bliver sorteret fra.

Soyuz SimulatorUdvælgelseskomiteen har en række generelle krav til højde, drøjde, uddannelse og så videre. Lever man op til de generelle krav, skal man gennem en mere grundig bedømmelse. Her bliver ens personlighed og helbred undersøgt grundigt.

Den hollandske astronaut Andre Kuiper træner i en Soyuz-simulator
før sin tur op til den Internationale Rumstation.

Læger, tandlæger, øjenlæger, psykologer og forskere tester, om ansøgerne er gjort af det rette astronaut-stof. De vil blandt andet sikre sig, at kroppen er stærk nok til at klare de skrappe påvirkninger under en rum-flyvning, og at man kan fungere i en gruppe. De undersøger også, om man har simultankapacitet, dvs. evnen til at overvåge og reagere på flere sansepåvirkninger på én gang. Simultankapacitet er nemlig én af de egenskaber, man har allermest brug for som astronaut.  

 

Europæisk konkurrence

Parabolsk vægtløs træningBliver man udpeget som dansk astronautkandidat, er næste skridt en ny optagelsesrunde hos det europæiske astronautkorps, der holder til i Köln i Tyskland. Endnu engang er det tid til tests og psykolog-interview, men kandidaterne bliver også udsat for en række fysiske prøver, der får selv den vildeste rutschebane-tur til at ligne det rene barnemad: Prøverne foregår nemlig i trykkamre, roterende stole, centrifuger og flyvemaskiner.

 

I konkurrencen om at blive optaget i Europas astronautkorps kommer nogle af ansøgerne til at opleve øjeblikke i vægtløshed om bord på fly, der flyver i store rutschebane-kurver. Det kaldes parabolflyvninger. (Foto: ESA)

 

Kun første skridt mod rummet

At få én af de eftertragtede adgangsbilletter til astronautkorpset er kun første skridt på den lange vej til at blive sendt af sted på mission i rummet. Før man kan gøre sig nogen forhåbninger om at rejse uden for Jordens atmosfære, skal man gennem flere års hård træning. For hver time, en astronaut kommer til at tilbringe i rummet, har han eller hun tilbragt hundrede- eller tusindvis af træningstimer på astronautcenteret i Köln eller i træningscentre i Rusland og USA

Astronauter på skolebænken

Først bruger astronauterne omkring et år på at lære at betjene teknisk udstyr og på at blive gode til at arbejde sammen med hinanden. De simulerer også de vægtløse tilstande i rummet ved blandt andet at dykke i store vandbassiner iført rumdragter. Det andet år som astronaut bliver som regel brugt på at specialisere sig inden for navigation, rummedicin, teknisk vedligeholdelse eller noget helt fjerde.

Træning under vand

 

 Astronauterne skal gennem flere års hård træning, før de får deres første tur i rummet. De skal blandt andet  udføre forskellige opgaver under vand for at få en fornemmelse af, hvordan det er at arbejde i vægtløshed. (Foto: NASA)

 

Når astronauterne endelig "får job" på en bestemt mission, går den såkaldte missionstræning i gang. Her træner den kommende besætning de forskellige faser i missionen til hudløshed.

 

Fra man bliver optaget i astronautkorpset, til man får sin første tur i kredsløb om Jorden, går der mindst fire-fem år. Vejen til at blive astronaut er altså både lang og hård, men astronauternes arbejdsplads byder til gengæld på helt specielle oplevelser, og ikke mindst en udsigt, ingen andre job kan hamle op med.

 

 

Andre muligheder for at opleve rummet


Vejen til rummet går ikke nødvendigvis gennem det europæiske astronautkorps. Man kan også blive astronaut hos NASA, kosmonaut i Rusland eller taikonaut i Kina. Kravene til optagelse i de andre astronautkorps minder dog ret meget om de europæiske, og det kræves, at man er statsborger i korpsets hjemland.

Om få år får andre end de hårdt trænede astronauter mulighed for at se planeten udefra. Det siger i hvert fald folkene bag SpaceShipOne, der i 2004 som det første private rumfly aflagde rummet et visit. Planen er, at også almindelige mennesker skal få chancen for at besøge rummet. Rumturisterne skal dog have tegnebogen i orden: Prisen for en rumrejse på fem-ti minutter bliver over 1 mill. kr.