Handlinger tilknyttet webside

Rakettens fysik

Tryk

Når du står på Jordens overflade, er du omgivet af en atmosfære, og selv om den er tynd, og du ikke kan se luften, som du f.eks. kan se vand, vejer den alligevel noget. Den består nemlig af molekyler.

De luftmolekyler, som er ovenpå dig, trykker ned på din krop med deres samlede vægt. Det kaldes for det atmosfæriske tryk.

Jo højere du kommer op i atmosfæren, des lavere bliver trykket, fordi der er færre luftmolekyler oven over dig.

 

 

 

 

En raket bevæger sig fremad på samme måde som en ballon, hvor luften slipper ud af mundingen.

Når en ballon er pustet op, er der et tryk inde i ballonen. Når man slipper ballonen, begynder luften at fare ud igennem mundingen. Og det får ballonen til at bevæge sig i den modsatte retning.

For at forstå hvordan ballonen får dens fremdrift. skal du kende Newtons 3. lov: For hver aktion er der en lige så stor og modsat rettet reaktion. I dette tilfælde er aktionen, at ballonen trykker luften ud af mundingen med en vis kraft og reaktionen at luften trykker tilbage på ballonen med en kraft, der er lige så stor, men modsatrettet.

Ballon i atmosfære

Rakettens motor

En raket virker i princippet på samme måde som ballonen. Rakettens motor skaber et tryk, som presser gas ud gennem mundingen, dvs. raketdysen. Det gør, at raketten bevæger sig fremad i den modsatte retning. Igen er det Newtons 3. lov, der her er i spil: Raketten skubber gas ud af dysen med en vis kraft og til gengæld skubber gassen raketten af sted i den modsatte retning.

 
 

Raket

En rakets opbygning.

 

I praksis sker det sådan, at brændstoffet og ilten - der er nødvendig for forbrændingen - bliver pumpet ind i et kammer, hvor brændstoffet antændes og bliver til en varm gas, som udvider sig og trykkes ud gennem raketdysen. Formen på dysen er lavet sådan, at man kan få mest muligt ud af det tryk, som gassen giver.