Handlinger tilknyttet webside

Rumfærgen

Tekniske data
Længde: 58 m

Diameter: 8,7 m
Startvægt: 2000 ton
Last til lav jorbane: 24 ton
Missioner: 120

Rumfærgen er halvt rumskib og halvt fly. Den fungerer både som fartøj i rummet for astronauter, der skal op til Rumstationen, og den kan fragte dem sikkert ned gennem atmosfæren igen og lande næsten som et almindeligt fly.

STS HighwayDa USA havde vist, at de kunne flyve astronauter til Månen, var det næste skridt at gøre det til en normal ting at rejse ud i rummet. Der var dog et stort problem: De raketter, der var blevet brugt under Apollo missionerne, var så store og dyre, at de aldrig ville kunne bruges, hvis opsendelser skulle blive almindelige.

I stedet bestemte NASA, at der skulle bygges en genanvendelig rumfærge, der kunne fragte astronauter og gods ud i kredsløb og lande sikkert igen.

Den første rumfærge, der blev opsendt, hed Columbia, og den fløj første gang den 12. april 1981. I alt er der bygget fem rumfærger: Columbia, Challenger, Discovery, Atlantis og Endeavour.
 

Rumfærgen på vej fra samlehallen ud til
affryringsrampen på Kennedy Space Center
i Florida.

Opbygningen

Rumfærgerne er opbygget af fire hoveddele: Selve rumfærgen, hvor last og astronauter befinder sig, en stor brændstoftank samt to hjælperaketter med fast brændstof. Både hjælperaketterne og brændstoftanken bliver smidt af når de er brugt, og rumfærgen forsætter ud i kredsløb om Jorden.

Hovedmotor

Hjælperaketterne

De to hjælperaketter er begge faststofraketter.Det betyder, at de ikke kan slukkes igen, når de først er tændt, men det er heller ikke nødvendigt, da de kun bliver brugt til at lette med. Når rumfærgen er ca. 45 km oppe, bliver raketterne koblet af, og daler ned i havet i faldskærm, hvor de bliver samlet op.

Hver af de to hjælperaketter leverer 12.500 kN trykkraft, eller næsten tre gange så meget som hovedmotorerne, så de giver et ordentligt skub, når de starter.

De tre hovedmotorer bag på rumfærgen.

Hovedmotoren

Bag på selve rumfærgen sidder der flere raketdyser. De brænder flydende brændstof fra den store orangerøde brændstoftank. Når rumfærgen er ca 100 km oppe, bliver brændstoftanken dumpet og brænder op i atmosfæren.

De tre raketdyser leverer til sammen ca. 5250 kN trykkraft, så de er ikke så kraftige som hjælperaketterne, til gengæld kan de slukkes, hvis det bliver nødvendigt, da de bruger flydende brændstof.

STS For

Indretningen

Rumfærgen er på størrelse med et passagerfly, men det meste af pladsen er brugt på lastrummet. Der kan være syv astronauter ombord.

Rumfærgen fungerer i sig selv som en rumstation, når den først er i kredsløb om Jorden. Der er et rum, hvor op til fire astronauter kan sove ad gangen, et toilet og plads til at spise eller udføre forsøg.

Den største del af rumfærgen består af lastrummet, som er enormt, og let kan indeholde op til flere satelitter eller de store moduler, som Rumstationen er opbygget af.