Handlinger tilknyttet webside

Det indre solsystem

Solen og planeterne inden for asteroidebæltet har været målet for størstedelen af rumsonderne.

Solen

Ulysses

Udforskningen af vores lokale stjerne startede med Pioneer 5 - 9 sonderne i tresserne. Disse missioner gik ud på at forstå, hvordan "rumvejret" påvirkede Jorden og ikke mindst fremtidige missioner i det ydre rum. Det er stadig målet for nogle af de nyeste missioner til Solen.

Siden Pioneer-dagene har flere sonder været omkring Solen, men Ulysses, et fælles projekt mellem ESA og NASA, blev på trods af mange forsinkelser den første som observerede Solens poler tæt på.

Ulysses

Da rumsonder afsendt fra Jorden allerede er i kredsløb om Solens ækvator er det meget besværligt at ændre banen, sådan at den overflyver pol regionerne frem for midten af Solen.

Bølgelængde :304 Angstrom, lyseste regioner er 60,000 til 80,000 Kelvin I stedet for at bruge store mængder brændstof på at ændre banen, valgte man at udnytte Jupiters tyngdefelt til at afbøje Ulysses

bane. Det kaldes en tyngdemanøvre.

Siden opsendelsen af Ulysses i 1990 har den kun været forbi Solens poler to gange, første gang i 1994 og anden gang i 2000, et tredje besøg i slutningen af 2007 er planlagt, energiforsyningen er dog ved at slippe op, så et fjerde besøg er tvivlsomt.
 

 Solen lige nu, set fra SOHO

 

Solobservatoriet SOHO blev opsendt i 1995, og fungerer forsat som varslingsstation i tilfælde af solstorme og kraftige udbrud på Solens overflade, begge ting som kan true Jorden. På billedet til venstre ses Solen som den ser ud lige nu fra SOHO.

 

Merkur

Merkur er en meget udfordrende planet at besøge. Placeringen tæt på Solen betyder, at tyngdekraften fra den enorme stjerne

Messenger

trækker rumsonden til sig, sådan at man ikke kan nå at bremse op ved Merkur. At gå i kredsløb om Merkur kræver mere energi, end en rumsonde skal bruge for at forlade solsystemet!

Indtil videre har blot én rumsonde besøgt Merkur, det var den amerikanske Mariner 10, som første gang fløj forbi Merkur i 1974. Meriner 10 kortlagde halvdelen af planeten og fandt en tynd helium atmosfære om den varme planet. For varm, det er den, i hvert fald noget af tiden, faktisk skifter temperaturen fra -183 °C til 183 °C mellem nat og dag.

Den næste rumsonde der besøger Merkur, bliver MESSENGER. MESSENGER (MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging) blev opsendt i sommeren 2004 og skal følge op på mange af de opdagelser som Mariner 10 gjorde. MESSENGER vil nå Merkur i foråret 2011, og til forskel fra Mariner 10, vil MESSENGER sonden gå i kredsløb om Merkur.

Målet med missionen er at kortlægge planetens overflade samt at bestemme den kemiske sammensætning.

 

Venus

Venus har siden de første forsøg på at rejse i rummet, fungeret som springbræt til resten af solsystemet. Venus ExpressDen første interplanetariske rumsonde, der nåede en anden planet, var Mariner 2, der nåede i kredsløb om Venus i vinteren 1962. Senere steg den sovjetiske Venera 3 ned mod Venus’ overflade og blev den første rumsonde, der gennemfløj en anden planets atmosfære og landede på overfladen.

Den seneste rumsonde, der har besøgt Venus, er den europæiske Venus Express, som gik i kredsløb om planeten i april 2006.

 
 

 

 

Månen

ESA SMART 1

Den første mission til månen var den Russiske Luna 1. Planen for den lille sonde var at styrte ned på Månen, og efterlade en række sovjetiske symboler. Missionen gik dog ikke helt som planlagt, og i en afstand på knap 5000 km fløj sonden forbi Månen, og endte som det første menneskeskabte objekt uden for Jordens tyngdefelt.

Månen har naturligvis været særdeles velbesøgt og er forsat det eneste fremmede himmellegeme, som er blevet besøgt af mennesker. Efter Apollo måne programmet har interessen for at rejse til Månen været lille, og først sent i halvfemserne blev Månen igen mål for nye missioner.

SMART-1, som ses på illustrationen til højre, er en europæisk sonde, bygget til af afprøve ny teknologi. SMART-1 var designet i Sverige og blev opsendt i 2003, hvor den tog den lange vej til Månen, rundt og rundt i cirkler omkring Jorden indtil den var ude ved Månen. Grunden til at man ikke fløj direkte til Månen, var sondens specielle Ion-motor, den leverede et forbløffende svagt tryk, men kunne blive ved i månedsvis. SMART-1 fik blandt andet taget tredimensionelle røntgen målinger af Månens overflade, før den blev sat til at styrte ned.

Månen er igen kommet i fokus, primært som fremtidig base og måske som kilde til råstoffer. Månen kan nemlig vise sig at være rig på en bestemt slags helium, som kan bruges som brændstof i fremtidens fusions kraftværker. Både USA, Rusland, Europa samt Kina har planer om at besøge Månen inden for den nærmeste fremtid.

 

 

Mars

Mars har siden tresserne været mål for talrige missioner. Specielt russerne havde ambitiøse planer, de ville ikke bare flyve forbi, men også lande sonder på den røde planet. Det lykkedes dog ikke. Istedet kom USA først med de to Viking sonder. 

Viking sonderne var identiske og bestod hver af en orbiter og en lander. Ud over at tage de første billeder fra overfladen af Mars, kunne sonderne teste overfladen for tegn på liv. Desværre fandt hverken Viking 1 eller 2 andet end en død planet. Ny spekulation har ført til kritik af forsøgene, da flere forskere mener, at selve testen kunne have slået muligt liv ihjel, hvis det ikke mindende tilstrækkeligt om livet her på Jorden.

 

Viking 1 panorama

SojournerI 1997 ankom Mars Pathfinder til den røde planet. Efter landingen åbnede sonden sig og en lille fjernstyret bil (rover) rullede ud på planeten. Roveren hed Sojourner, og vejede lidt over ti kilo. Den kunne køre små 500 meter og præsterede at sende over 500 billeder tilbage til Jorden samt at måle de kemiske egenskaber seksten forskellige steder omkring landingsstedet.

Efter den store sucess med Pathfinder, har en stribe af amerikanske rumsonder besøgt Mars. Senest er Phoenix opsendt i august 2007. Phoenix sonden skal lander på nordpolen af Mars i maj 2008.

Phoenix er på jagt efter vand, for selv om Mars er en ørkenplanet, så er der tegn på vand lige under overfalden. Specielt den nordlige pol, lader til at have store mængder vand gemt under overfladen. Det er planen af Phoenix med sin robotarm skal grave ned til det frosne vand. Phoenix missionens ultimative mål er at finde liv, eller mulighed for liv på Mars, men derudover skal er målet at teste, om der er være giftstoffer eller andre forhindringer for en bemandet mission i fremtiden.

Phoenix magnet
Phoenix har to danske eksperimenter med, i Århus har man bygget et instrument til at måle vindhastigheden i den tynde atmosfære på planeten. I København har man bygget en stribe magneter som blandt andet kan fortælle om mineralsammensætningen af støvet i planetens atmosfære.  

 

 

I nederste venstre hjørne af billedet ses et af de danske magnet instrumenter monteret på Phoenix sonden.

Relateret indhold