Asteoriderne

I efteråret 2007 lettede en raket med noget der kunne ligne en typisk satellit. Men man skal ikke tage fejl, det er en rumsonde med navnet Dawn, og den skal gøre noget, ingen anden rumsonde nogensinde har gjort før den, nemlig gå i kredsløb om to forskellige objekter. Målene er asteroiden Vesta og dværgplaneten Ceres, som begge ligger i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.

Hovedformålet med Dawn, er at undersøge resterne af solsystemets dannelse. Asteroiderne er nemlig nogle af de eneste ting, som stadig ligner sig selv efter de mange milliarder år.

Under begge besøg kommer Dawn til at foretage forskellige målinger af, hvordan asteroidernes indre er opbygget, men også af hvordan overfladen ser ud, hvad den er lavet af osv.

Man håber at Ceres indeholder store mængder vand, og at Vestas er rig på mineraler og metaller. Måske vil Dawn vise os mulighederne for at udnytte asteroidernes rigdomme.

Dawn vil efter planen ankomme til Vesta i efteråret 2011 og til Ceres i vinteren 2015.

Jupiter

Den første sonde, som besøgte Jupiter, var Pioneer 10. Den fløj forbi den store gasplanet i december 1973 og forsatte ud af solsystemet med kurs mod stjernen Aldebaran i stjernetegnet Tyren. Efter Pioneer 10 fulgte søstersonden Pioneer 11, som ud over at besøge Jupiter, blev sendt videre mod Saturn.

Pioneer 10 blev den første rumsonde som rejste forbi asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Opsendelsen fandt sted i foråret 1973, og sonden vejede så lidt som 250 kg, hvilket er ca ¼ af en traditionel NASA rumsonde.

På rumsonden var der monteret en plade, der skulle fortælle rumvæsener, hvem vi er, og hvor vi kommer fra, i tilfælde at den skulle blive fundet. 

Billederne taget af Pioneer 10 viste nogle helt utrolige detaljer, som ingen før havde set på Jupiter. I dag kan Hubble dog konkurrere med en del af dem, men for snart 35 år siden, var de en fantastisk sensation.

Pioneer 11 sonden besøgte som sin forgænger også Jupiter, og tog nogle gode billeder af Jupiters store plet, og polarområderne, men sensationen lå i, at den brugte Jupiters tyngdefelt til at lave en manøvre, der kastede den ud til Saturn, som blev observeret tæt på for første gang.

Mod slutningen af halvfjerdserne blev Voyager sonderne sendt afsted. Voyager 1 havde som Pioneer 11 kun Jupiter og Saturn som mål, mens Voyager 2 besøgte samtlige gasplaneter i solsystemet: Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

Efter 30 år i rummet er Voyager 1 nået til grænsen af vores solsystem, og man regner med forsat at høre fra Voyager 1 frem til 2020, da energikilden forsat virker ud over al forventning. Voyager 1 ser altså ud til at være vores første interstellare mission.

I efteråret 1989 opsendte NASA Galileo sonden, som efter et par ture rundt om Venus og Jorden skulle udforske Jupiter og dens måner. Endelig i 1995 nåede den frem, og efter 8 år i kredsløb om den store planet, blev den sendt ned i Jupiters atmosfære for at blive knust. Grunden til den voldsomme død for den ellers funktionelle sonde var, at man ikke ville have, at den skulle forurene Jupiters måner med jordiske bakterier. Specielt er månen Europa sårbar, da man regner med, at der findes et hav dybt under den frosne overflade. Man håber at kunne finde liv i dette hav i fremtiden, og det vil være en meget stor skuffelse, hvis det skulle vise sig at være fra Jorden. 

Saturn

Ud over Pioneer 11 og de to Voyager missioner nævnt ovenfor fik Saturn i 2004 besøg af Cassini-Huygens missionen, som er et samarbejde mellem NASA, ESA og Italien (som selvstændig partner). Huygens er en sonde som rumsonden Cassini sendte ned for at besøge Titan, Saturns største måne. Landingen forløb perfekt, og man fik de første billeder fra overfladen af en fremmed måne.

Uranus

Da Voyager 2 havde besøgt Saturn, udnyttede man en unik placering af planeterne, som kun forekommer hvert 177 år, til at rejse videre mod Uranus og Neptun. I vinternen 1986 ankom sonden til Uranus. Her fandt den 10 nye måner og tog de første detaljerede billeder af den store gasplanet.

Neptun

Den sidste planet, som fik besøg af Voyager 2, var Neptun. Her opdagede man en stor plet på planeten, ligesom den man kan se på Jupiter. Pletten var en gigantisk storm, der rasede i Neptuns atmosfære.

Pluto

Pluto er ikke længere en planet, men alligevel er den interessant nok til, at en mission er på vej ud til den. New Horizons blev opsendt i januar 2006, og er allerede nu forbi Jupiter. Efter planen vil New Horizons nå Pluto i 2015, hvor den på grund af sin høje hastighed (13,7km/s) kun har få minutter til at undersøge Pluto og månen Charon. Derefter vil den forsætte ud i Kuiperbæltet, hvor den måske vil finde andre dværgplaneter.