Handlinger tilknyttet webside

Dværgplaneterne

Mere om Dværgplaneterne

Ingen sonde har nogensinde besøgt en dværgplanet, men allerede nu er sonden New Horizons på vej mod Pluto, dens måne Charon og resten af Kuiperbæltet.

New Horizons

Pluto regnes ikke længere for at være en planet, men alligevel er den interessant nok til, at en rumsonde er på vej for at undersøge den nærmere. New Horizons blev opsendt i januar 2006, og suser afsted mod Pluto med en af de højeste hastigheder, noget rumfartøj nogensinde har haft.

Pluto i forbifarten

Efter planen vil New Horizons nå Pluto i 2015, hvor den vil flyve forbi Pluto og dens tre måner Charon, Nix og Hydra, med en hastighed på ca. 50.000 km/t. Det er planen at sonden skal gennemføre observationer fra et halvt år før den ankommer til Pluto og flere måneder efter passagen. Efter besøgt hos Pluto vil New Horizons forsætte ud i Kuiperbæltet, hvor den måske vil finde andre dværgplaneter.