Handlinger tilknyttet webside

Mars

Mere om Mars

Mars er en af de kloder, hvor sandsynligheden for at finde liv uden for Jorden er størst. Derfor har den haft besøg af mange sonder, og endnu flere er på vej.

Viking lander

Mars har siden tresserne været mål for talrige missioner. Specielt Sovjet havde ambitiøse planer, de ville ikke bare flyve forbi, men også lande sonder på den røde planet. Det lykkedes dog ikke. Istedet kom USA først med de to Viking-sonder.

Vikingerne lander

Viking-sonderne var identiske og bestod hver af en sonde, der gik i kredsløb, og en lander. Ud over at tage de første billeder fra overfladen af Mars, kunne sonderne teste overfladen for tegn på liv.

Desværre fandt hverken Viking 1 eller 2 andet end en død planet. Der har dog været kritik af forsøgene, og flere forskere mener, at de tests, der blev gennemført, ikke var gode nok til at finde eventuelt liv på Mars.

Sojourner

Jagten på vand og liv

I 1997 ankom Mars Pathfinder til den røde planet. Efter landingen åbnede sonden sig og en lille fjernstyret bil (rover) rullede ud på planeten. Roveren hed Sojourner, og vejede lidt over ti kilo.

Den kunne køre små 500 meter og præsterede at sende over 500 billeder tilbage til Jorden samt at måle de kemiske egenskaber 16 forskellige steder omkring landingsstedet.

Efter den store sucess med Pathfinder fulgte de to robotbiler Spirit og Opportunity, der nu har kørt rundt på overfladen siden januar 2004 - flere år længere, end de var bygget til. Robotbilerne har undersøgt mineralerne på overfladen og fundet spor af, at der tidligere i Mars' historie har været store mængder af flydende vand på overfladen. Det støtter tanken om, at Mars tidligere har været egnet til liv.

Phoenix graver ned i isen

Senest er rumsonden Phoenix Mars Lander blevet sendt af sted til Mars. Phenix blev opsendt i august 2007 og skal efter planen lande ved Mars' nordpol i maj 2008. Her skal denblandt andet lave kemiske undersøgelser af den jord og is, den finder.

Phoenix er på jagt efter vand, eller i hvert fald is, for selv om Mars er en ørkenplanet, så er der tegn på is lige under overfladen. Specielt den nordlige pol lader til at have store mængder frossent vand gemt under overfladen.

Det er planen, at Phoenix med sin robotarm skal grave ned til det frosne vand. Phoenix missionens ultimative mål er at afgøre om der er mulighed for liv på Mars, men derudover vil sondens eksperimenter give os mere viden om vandets historie på Mars og om de klimaforandringer, der er sket på planeten.

Danske instrumenter ombord

Phoenix magnet

Phoenix har to danske eksperimenter med. Aarhus Universitet har bygget et instrument til at måle vindhastigheden og vindretningen i den tynde atmosfære på planeten.

Københavns Universitet har bygget en stribe magneter med farveprøver, der skal bruges til at farvejustere de optagelser, der laves med sondens kameraer. Magneterne kan dog også fortælle om mineralsammensætningen af støvet i planetens atmosfære. 

 

I nederste venstre hjørne af billedet ses et af de danske
magnetinstrumenter monteret på Phoenix-sonden.