Handlinger tilknyttet webside

Saturn

Mere om Saturn

Saturns største måne Titan kan måske fortælle os, hvordan livet opstod på Jorden.

Ringplaneten Saturn er siden 2004 blevet udforsket af Cassini-missionen, der blandt andet har landsat den europæiske sonde Huygens på planetens største måne, Titan.

cassini ringePioneer 11 og de to Voyager-missioner var i mange år vores primære kilder til viden om Saturn. Siden 2004 er vores undersøgelser af ringplaneten kommet op i højt gear med Cassini-Huygens missionen, som er et samarbejde mellem NASA og det europæiske rumagentur, ESA.

Europæisk mission til Saturn

Cassinin-Huygens missionen består af rumsonden Cassini og Huygens-sonden. Cassini rumsonden har siden juli 2004 kredset om Saturn, hvor den laver detaljerede observationer af planeten, dens enorme ringsystem og dens utal af måner.  

Titans overflade set fra Huygens

Første landing på en fremmed måne

Huygens er en lille sonde, som Cassini sendte ned gennem den tykke atmosfære på Saturns største måne Titan i januar 2005. Huygens dalede ned gennem Titans atmosfære i en faldskærm og tog målinger undervejs. Landingen forløb perfekt, og vi fik de første billeder fra overfladen af en fremmed måne.

 

 

 

 

Første glimt af en ukendt verden


Da Huygens gled ned gennem Titans atmosfære, sad forskerne klar i kontrolrummet spændte på, hvad den lille sonde ville fortælle dem om den fremmede klode.

En iskold verden
180 frostgrader og derunder. Så koldt er der på Titan, ifølge Huygens’ målinger. Ved denne temperatur er alt vand for længst frosset så hårdt som sten, og alligevel landede Huygens-sonden på en overflade, hvis konsistens mindede om vådt sand. Forskerne mener, at den fugtige overflade skyldes naturgasserne metan og ethan, som begge er flydende ved Titans ekstreme frostgrader.

Have og søer
Længe før rumsonden satte kurs mod Titan, havde forskere opdaget metan og ethan i månens atmosfære. Det fik dem til at spekulere på, om ikke de to gasser dannede en slags have eller søer på månens overflade. Radarbilleder pegede dog i en anden retning, så holdet bag Huygens ventede spændt på de første billeder fra sonden. Ville de afsløre en gold og kedelig overflade eller et fugtigt, fremmedartet og spændende miljø?

Svaret er formentlig et sted midt i mellem. Billederne fra Huygens viser store, mørke flader, som meget vel kan være søer af flyden ethan eller metan. Sondens målinger tyder på, at der konstant falder en fin støvregn af metan over månen.

Titan floder og søerHøjland og floder
Udover de store sø-lignende områder tog Huygens-sonden snapshots af et slettelandskab oversået med stenhårde isblokke og et højland gennemskåret af noget, missionens forskere mener, kan være små floder.

I alt tog sondens kamera mere end 700 billeder på sin 2½ timer lange færd gennem atmosfæren.


”Rummet tilgiver ikke dumme fejl”
Desværre viste det sig, at en af radiomodtagerne om bord på moderskibet Cassini aldrig var blevet tændt. En menneskelig fejl, der betød, at godt halvdelen af billederne gik tabt.

Den europæiske rumorganisations videnskabelige leder, Jacques Louet, sagde efterfølgende: ”Vi fik ikke ’tændt for softwaren om bord på Cassini. Rummet tilgiver ikke dumme fejl, og vi begik en dum fejl”.

Helt ubarmhjertigt var rummet nu ikke. Cassinis slukkede modtager skulle også have transmitteret målinger af vindhastigheden, men ved hjælp af radioteleskoper på Jorden blev de værdifulde data reddet.

Vejrudsigten: Overskyet med risiko for lyn og torden
På trods af den buldrende blæst, som sondens mikrofon fangede på rejsen gennem atmosfæren, afslører målinger tilsyneladende en relativt lav vindhastighed på kun 6-7 km/t.

Huygens afslørede også tunge skyer i ca. 20 kilometers højde, og måske er dele af månens overflade dækket af tung gas-tåge. Forskerne bag missionen ved endnu ikke, om det også lyner og tordner på Titan, men det kan optagelserne fra sondens mikrofon forhåbentlig være med til at afsløre. Under alle omstændigheder er arbejdet med at afsløre Titans hemmeligheder fortsat i gang.