Handlinger tilknyttet webside

Jordobservation

På bølgelængde

For synligt lys svarer en bølgelængde til en speciel farve. Det er fordi øjets måde at se forskel på bølgelængder er at vise farver i hjernen.

Men øjet er begrænset til et meget snævert udsnit  af alt det vi kalder lys. Der er både lys med større og mindre bølgelængde.

Længste
Radio
Infrarødt
Synligt
Ultraviolet
Røntgen
Gamma
Korteste

En kortere bølgelængde betyder mere energi, derfor er røntgen stråling farlig mens radiobølger typisk ikke er.

Hvis du nogensinde har været oppe at flyve, ved du, hvilket fantastisk overblik det giver, at være højt over Jordens overflade. Kredsløb omkring Jorden er den ultimative udsigtsplatform, og en stor del af de satellitter, der kredser om vores planet, er da også bygget til at holde øje med jordoverfladen.

I vores tid er satellitdata en så naturlig kilde til information, at vi tager det helt for givet, når værten på vejrudsigten viser, hvordan et skydække driver ind over Europa. Disse billeder er for det meste optaget med synligt lys, men vil vi vide noget mere specifikt, så skal vi bruge lys med farver (bølgelængder), som øjet ikke kan se.

 

Se verden med nye øjne

En jordobservationssatellit er faktisk et svævende kamera, som sender dets billeder ned til Jorden. Alene ved at kigge på de bølgelængder, som det menneskelige øje kan opfange, kan vi holde øje med skydækket, tage nærbilleder af byer, skove osv. Men ved at lade satelliten se på bølgelængder uden for øjets område, bliver den endnu mere nyttig.

Alting udsender og reflekterer nemlig lys, men det kan være på meget forskellige bølgelængder. Det har den fordel, at hvis vi gerne vil se, hvor meget ilt der er i havet, så kigger vi på de bølgelængder, som ilt udsender lys ved.

Ligesom med ilt i havet, kan vi se mange forskellige ting ved at vælge de rigtige bølgelængder, men det stiller selvfølgelig krav til det kamera, der sidder på satellitten.

 

Udstationeret i 500 kilometers højde

Vi kan opdele den måde, satellitter observerer på, i to kategorier: de aktive og de passive. Passiv observation fungerer ligesom øjet. Der er et kamera, der modtager lys fra forskellige kilder, og de kan kun se det, som bliver udstrålet fra Jorden.

Aktiv observation svarer til at have sin egen lommelygte med, her bruges radar eller laser til at måle forskellige ting som højder, hastigheder og lignende.

 

 

Et smart kredsløb


Polart kredsløb
Hvis vi gerne vil tage billeder af hele Jordens overflade, kan vi udnytte, at planeten drejer rundt.

Hvis vi har vores satellit i et polar-kredsløb, bevæger den sig rundt om Jorden på tværs af Jordens rotationsretning.

Hver gang satellitten når tilbage på samme sted, har Jorden drejet sig en smule, og den kan tage et billede af et nyt område af planeten.

På den måde kan vi på et døgn affotografere hele Jorden. Ulempen er at satellitten kun er over et givent område på et bestemt tidspunkt hver gang.