Handlinger tilknyttet webside

Telekommunikation

Første gang satellitter kom til at spille en direkte rolle i privatpersoners liv var, da det blev muligt at tale med mennesker på den anden side af Jorden. Senere kom satellit-tv, som gjorde det muligt at se utallige tv-kanaler fra alle verdens lande.

Satellit-telefoni

satcom2.gifHvis du taler i telefon med en fjern slægtning i USA eller et andet sted i verden, kan det ske, at samtalen bliver sendt via satellit. Det foregår ved, at der står en stor parabolantenne i hvert land, som begge har radioforbindelse til satellitten.

Når du taler, bliver signalet sendt hen til en afsenderparabolen og videre ud i rummet, hvor satellitten modtager signalet og sender det tilbage modtagerparabolen på Jorden. Herfra bliver samtalen så sendt videre ud til den, du taler med over de almindelige telefonledninger.

Det er nemt at høre, hvis din samtale bliver ført via satellit, fordi der er en lille forsinkelse på. Det er fordi, radiosignaler bevæger sig med lysets hastighed. Måske er den direkte afstand mellem dig og den du taler med fx  8.000 km, men satellitten er normalt 36.000 km væk, og signalet skal både op og ned igen. Derfor bliver der en lille forsinkelse på signalet.

Hvorfor er der forsinkelse på udlandssamtaler


Radiobølger er ligesom lys elektromagnetisk stråling, der bevæger sig med 300.000 km/s. De fleste kommunikationssatellitter kredser 36.000 km over Jorden, men da signalet både skal op og ned rejser det dobbelt så langt, altså: 72.000 km. Der er altså en forsinkelse på telefonsignalet på: 72.000 km / 300.000 km/s = 240 ms (240 tusindedele sekund). Selvom det lyder af meget lidt, kan det dog sagtens høres.

 

Satellit-tv

sattv2.gifSatellit-tv minder på mange måde om satellit-telefoni, her er det dog kun én, der sender og mange, der ”lytter”.

Hvis du bor udenfor byen, men stadig vil se udenlandske tv-kanaler, er en satellitmodtager en god løsning. Her har du typisk en parabolantenne siddende på huset, da en normal antenne ikke kan opfange de svage signaler fra rummet.

Ordet parabol kommer fra formen, som er ”parabolsk”, og ikke så meget fra, hvad den rent faktisk laver. Grunden til at du skal bruge en antenne med sådan en underlig form er, at signalet, som kommer fra satellitten, bliver svagere og svagere, jo længere det skal rejse. Parabolen har den fordel, at den kan samle radiobølger, som ellers ikke vil have ramt en almindelig antenne og fokusere dem på et lille område, hvor der sidder en modtager.

 

Selv om antennen er formet anderledes, er princippet stadig det samme som med almindeligt jordbaseret tv, én sender og mange modtager.