Handlinger tilknyttet webside

Kometer

En komet er et smukt syn på nattehimlen med dens to haler, der strækker sig hen over himlen og giver anledning til sværme af stjerneskud. Men kometer kan også være farlige. Op gennem tiden er Jorden flere gange blevet ramt af kometer eller asteroider, der har forårsaget store ødelæggelser.

Komet

Kometer har til alle tider fascineret og skræmt mennesket. Engang opfattede man synet af en komet på nattehimlen som et dårligt tegn. Det gør vi ikke mere.

I dag ved vi, at kometerne blandt andet er ophav til smukke sværme af stjerneskud.

Kometen Hyakutake passerede Jorden i 1996.

Kometer fortæller os om solsystemets dannelse

Vi ved, at kometer er rester fra solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden. De er en slags dybfrosne tidskapsler, der indeholder prøver af det "ur-stof", planeterne siden blev dannet af.

Derfor kan de fortælle os en masse om solsystemets fjerne fortid. Nogen forskere mener tilmed, at det var kometer der i tidernes morgen bragte livet til Jorden.

Rosetta

Sonder afslører kometernes hemmeligheder

Kometerne rummer altså værdifuld viden om, hvordan hele solsystemet og vi selv blev skabt samtidig med, at de udgør en trussel mod hele vores eksistens. Derfor er det vigtigt at lære mere om dem og det gør vi bedst ved at sende sonder ud for at undersøge udvalgte kometer.

Tegning af Rosetta sonden, der har landsat sin lille sonde på
kometen Churyumov-Gerasimenko. Efter planen sker det i 2014.


I 2004 skød NASAs sonde Deep Impact et projektil ind i kometen Tempel 1 for at finde ud af, hvad der gemte sig i dens indre. Og i 2014 lander en lille europæisk sonde på kometen Churyumov-Gerasimenko for at tage små prøver at kometen. 

Oortskyen

Kometer på afveje

Kometer findes især i to store områder i solsystemets iskolde udkant; Kuiperbæltet og Oortskyen. Herfra kommer de ind i mellem på strejftog ind i den indre del af solsystemet, hvor Jorden befinder sig. Halleys komet er nok den mest berømte af de kometer, der med faste, men meget forskellige intervaller kommer forbi Jorden, men der er mange andre.

Oortskyen er en sky af kometer, der indkapsler solsystemet og rækker næsten
et lysår ud i universet. Det svare til 1000 gange afstanden fra Solen til Pluto.

Jorden er også flere gange blevet ramt af små kometer. Sidste gang var i 1908 i Sibirien. Hvis en større komet rammer Jorden, vil det have katastrofale følger for hele kloden. 

Postkort final

Postkort fra Kometer


Alvin er på rundrejse i solsystemet, og sender et postkort hjem fra hvert himmellegeme, han besøger.

Her på siderne kan du læse Alvins postkort.

Kære alle sammen

Så er jeg landet på kometens overflade, men nemt var det ikke. På vej ned gennem de tågeagtige, hvide gasskyer blev jeg pludselig bombarderet fra alle sider af aggressive partikler. Det var, som om rumsonden var fløjet ind i en ekstremt kraftig haglbyge. Det knagede og bragede indenfor og jeg måtte kæmpe noget for at holde kursen i det hårde vejr.

Heldigvis kunne sonden holde til mosten og jeg fik omsider plantet dens ben sikkert på kometkernens sorte overflade. Ved nærmere eftersyn viste det sig, at utallige bittesmå støvkorn havde lavet små fordybninger i sondens yderste skal. Kornene stammer fra den kappe af gas og støv, der omgiver kernen og udgør skyerne over mit hoved. Sikke en støvstorm!

Skyerne får næring fra tykke, hvidlige stråler, der konstant vælder op af revner i det mørke terræn. De glimter svagt i sollyset og forbinder som lange tykke snore himmel og jord. Det materiale, jeg ser blive spyet ud af kometen, bliver senere en del af den lysende hale, I kan se fra Jorden.  

Blandt springvandene af gas og støv ligger store kampesten. Ved siden af mig rager et par glatte spir af støvet is op ad overfladen og lidt borte kan jeg se et kraters høje, takkede klipper.

Selvom her er dunkelt, er denne frosne verden faktisk ganske smuk. Jeg regner med at kunne tjekke det meste af den ud på mindre end et par timer. Ikke bare på grund af dens ringe størrelse, men fordi jeg næsten kan flyve! Tyngdekraften er nemlig så lille, at jeg vejer omtrent en milliontedel af, hvad jeg plejer. Springer jeg lidt for begejstret rundt, skal jeg ligefrem passe på ikke at hoppe direkte i kredsløb om kometen.


Kærlig hilsen
Alvin