Handlinger tilknyttet webside

Kometer er frosne tidskapsler

Kometer og liv

Hvis det virkelig er kometer, der har bragt livet til Jorden, har de måske også plantet det andre steder i Solsystemet?

Kometer er rester fra solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden. De er en slags dybfrosne prøver af det "ur-stof", som planeterne blev dannet af. Nogle forskere mener, at livet kom til Jorden ombord på kometer.

Tit kalder vi også kometer for beskidte snebolde, fordi de hovedsageligt består af is og kosmisk støv, som stammer helt tilbage fra Solsystemets dannelse. Ved at undersøge kometer lærer vi mere om, hvordan forholdene i solsystemet var, dengang Jorden og de andre planeter blev dannet.

Forskerne forestiller sig, at Jorden i dens tidligste barndom blev bombarderet af kometer. Størsteparten af det vand vi har her på Jorden stammer muligvis fra dette store komet-bombardement.

Komet bringer liv

Livet kom måske til Jorden ombord på kometer

Måske kan kometer også fortælle os noget om, hvordan livet på Jorden er opstået. Det er nemlig muligt, at de kometer, som er slået ned på vores klode, har leveret de byggesten, der skabte livet.

Enkelte forskere mener endda, at kometerne kan have leveret mikroskopisk liv i færdig form til Jorden. Fremtidige undersøgelser af kometer kan måske afgøre, om denne idé er rigtig.


Kometer har hjemme i solsystemets udkant

Alle kometerne kommer fra vores eget solsystem. De har siden solsystemets dannelse ligget i dvale langt væk, i Kuiperbæltet og Oortskyen, som begge er områder i det ydre solsystem, hvor der er iskoldt og mørkt. Kuiperbæltet har form som en badering og omkranser solsystemet uden for Neptuns bane. Længere ude indkapsler Oortskyen solsystemet og strækker sig ud til omtrent en fjerdedel af afstanden til den nærmeste stjerne.

Kometer på besøg i det indre solsystem

En gang imellem bliver kometerne sendt på en tur ind i det indre solsystem. Det sker, når en fremmed stjerne passerer tæt på Oortskyen, og skubber til kometerne med dens tyngdekraft. Eller når en komet fra Kuiperbæltet bliver revet løs af tyngdekraften fra de store planeter i vores solsystem.

Vi kan først se kometerne, når de kommer ind i vores del af solsystemet. Så bliver de nemlig varmet op af Solen, så de yderste lag is begynder at fordampe. Den fordampede is indkapsler kometen som en kugle, der bliver kaldt kometens koma. Det er komaen, vi ser fra Jorden. Selve kometens faste kerne er kun omkring 10 km stor, og det er alt for lille til at kunne ses på stor afstand.

Komet

En komet har to haler

Det mest spektakulære ved en komet er dens to haler: støvhalen og ionhalen. Halerne opstår, fordi Solens stråling og solvinden skubber til gas og støv i kometens koma. Noget af materialet presses ud af  komaen og væk fra Solen, så halerne dannes. Det er derfor komethalerne altid vender væk fra Solen. 

Ionhalen består af ioner, det vil sige atomer, der mangler en eller flere elektroner. Ionerne stammer fra kometens koma. Gassen i komaen bliver ioniseret, når den bliver ramt af ladede partikler og ultraviolet stråling fra Solen. Ionhalen udsender selv et karakteristisk blåt lys.

Støvhalen består af støv, der strømmer væk fra kometkernen. Støvhalen lyser ikke selv, men reflekterer Solens lys.