Handlinger tilknyttet webside

Truslen fra rummet

For 65 millioner år siden smadrede et stort himmellegeme ned i Jorden ved Chicxulub i Mexico. Nedslaget var så voldsomt, at det måske var en af grundene til, at dinosaurerne uddøde. Mange forskere mener, at skurken var en asteroide på ca. 10 kilometer i diameter.

TungskaSidste gang der skete noget lignende var i 1908 i Tunguska i Sibirien. Her fik Jorden igen besøg fra rummet, og vidner fortæller, at braget kunne høres over 1000 km væk. Omkring 2000 kvadratkilometer skov blev blæst omkuld ved nedslaget, det svarer til et område på størrelse med Fyn.

Foto fra nedslagsstedet i Tunguska i 1908.

Der er ikke noget krater, og man har heller aldrig fundet rester af det objekt, der slogned i Sibirien. Derfor regner forskerne med, at ødelæggelserne skyldes en løst sammensat komet, som blev sprængt i stykker i atmosfæren. Ødelæggelserne skyldes alene eksplosionen.

Sibirien var kun offer for en lille komet. Hvis en større komet eller asteroide rammer Jorden, kan konsekvenserne blive langt mere katastrofale.

Nedslag antænder globale ildstorme

Når et stort himmellegeme rammer atmosfæren med en hastighed på omkring 100.000 kilometer i timen, bliver luftlagene presset sammen og danner en chokbølge, som rammer Jorden med eksplosionsagtig kraft.

Sammenpresningen får luftlagene til at blive stærkt ophedede. Til sidst vil luften blive så varm, at der bryder ildstorme ud over alt på Jorden. Beregninger har vist, at ildstormene kan brede sig over kloden på så kort tid som 17 timer.

Arizona crater

Gigantisk flodbølge eller lammende isvinter

Hvis kometen rammer jordoverfladen, vil der blive hvirvlet så meget støv op i atmosfæren, at Solens lys og varme bliver lukket ude og Jorden bliver dækket af is i årevis.

Meteorkrateret i Arizona, USA er det bedst bevarede krater på Jorden.
Krateret stammer fra et meteornedslag for mellem 20.000 og 50.000
år siden.

Krateret måler 1,2 km på tværs, og forskerne mener,
det er lavet af en meteor på under 30 m i diameter.

Når støvet fra de nedre luftlag efter nogle år er faldet ned på jordoverfladen, så Solens stråler igen kan slippe igennem, opstår der nye problemer. En del støv vil stadig ligge i den øverste del af atmosfæren og lukke solvarmen inde som i et drivhus – og så bliver Jorden for varm.

Rammer kometen i stedet havet, vil der komme gigantiske flodbølger eller tsunamier over hele kloden. Tilmed vil alt den vanddamp, der bliver slynget op i atmosfæren også øge drivhuseffekten, så temperaturen på Jorden stiger.

Deep impact

Forsvar mod truslen fra rummet 

Hvis en komet har kurs mod Jorden, vil det være af altafgørende betydning for vores overlevelse, at vi ved, hvordan vi skal afværge den potentielle dræber. Derfor sender vi missioner af sted til forskellige kometer og asteroider, for at lære mere om deres natur.


I 2005 mødte NASAs sonde Deep Impact kometen Tempel 1. Sonden
affyrede et projektil mod kometen. Dog ikke for at få den til at ændre
retning, men blot for at studere det materiale, der blev kastet ud. Det
viste sig dog, at projektilet havde ændret kometens bane en smule.

Flere forskere arbejder også på forskellige metoder, der kan bruges, til at få en komet eller asteroide til at ændre retning, inden det er for sent. Hvis man møder kometen langt væk fra Jorden, skal der kun en lille ændring af banen til, for at kometen rammer forbi vores planet.

Det hjælper ikke at sprænge kometen i stykker, som heltene ellers gør i mange science fiction film. En del af stumperne fra eksplosionen vil nemlig fortsætte på samme kurs som før, og så er vi lige vidt.