Handlinger tilknyttet webside

Mars

Missioner til Mars

Mars har haft besøg af mange sonder, der blandt har søgt efter liv på planeten.

 

Masse, overfladetemperatur og omløbstid.

Mars er den klode i solsystemet, hvor vi søger mest intenst efter liv. Endnu har eftersøgningen ikke båret frugt, men vi leder videre med stadig bedre metoder. Det gælder om at samle så meget viden som muligt, for at finde ud af, om vores røde nabo er beboet.

MarsMars er den planet i solsystemet, hvis overflade minder mest om Jordens. Mars har bjerge og sletter, is ved polerne og blæsevejr.

Men der holder ligheden så også op. Mars er nemlig én stor gold stenørken, og det røde støv, der dækker alting, er tørrere end sandet i selv de tørreste ørkener på Jorden.

 

Dette billede af Mars er taget af Rumteleskopet Hubble, der er i kredsløb om Jorden. På billedet ses tynde skyer af vanddamp i den røde planets atmosfære.


Mars har måske en våd fortid 

Selvom overfladen af Mars i dag er helt udtørret, så bærer den mange spor af, at der tidligere har været flydende vand i rigelige mængder på planeten.

Det ser også ud til, at klimaet på Mars har været varmere. Det helt store spørgsmål er, om der nogensinde har været liv på den røde planet, og om det måske stadig er der. 


Missioner til Mars giver os mere viden 

Vi har allerede sendt en del sonder til Mars for at lære mere om vores røde nabo, og endnu flere missioner skal efter planen af sted i de kommende år. 

Postkort final

Postkort fra Mars

Alvin er på rundrejse i solsystemet, og sender et postkort hjem fra hvert himmellegeme, han besøger.

Her på siderne kan du læse Alvins postkort.

Kære alle sammen

Jeg sidder i det fine, rødbrune støv nær toppen af en af Mars’ mange vulkaner. Sommereftermiddagen er lun og dejlig og temperaturen har sneget sig op på næsten 20º C.

Fra min plads på skråningen kan jeg se langt udover det øde, støvede slettelandskab. Utallige klippeblokke er drysset ud over det område, jeg kan se, og hist og her skaber vulkaner bløde buler på den ellers flade, tørre slette.

I det fjerne rejser Olympus Mons sig mod himmelen. Vulkanen er med sine 24 kilometer solsystemets suverænt højeste, men ikke særligt stejl. Den ligner nærmest et enormt skjold, nogle en gang har lagt fra sig på overfladen.

Da jeg kravlede ud af rumsonden i morges, fik jeg straks øje på et hjulspor. Jeg fulgte undrende sporet og så kort efter, hvor det førte hen: 500-600 meter fra mig sad en stor, særpræget flue helt stille i det brunlige støv. Dens glinsende vinger var foldet på ryggen og dens besynderlige, lille hoved sad på en lang, hvid hals. 

På nærmere hold viste fluen sig at være en lille, sekshjulet bil, proppet med alskens måleudstyr og instrumenter. Hovedet ragede et stykke op over mit eget og viste sig at være et slags kamera. Vingerne var store solpaneler. Jeg var såmænd stødt på den amerikanske robotbil Opportunity, der – som jeg – er ved at udforske Mars’ overflade.

Bedst som jeg stod og grublede over, hvorfor Opportunity var parkeret lige præcis dér, så jeg, at bilen slet ikke holdt stille. Den bevægede sig blot ekstremt langsomt.  Min tålmodighed slap op efter få centimeter og jeg udforsker nu planeten i mit eget tempo.


Kærlig hilsen
Alvin