Merkur
- Mission til Merkur
-
Det er udfordrende at besøge Merkur, og indtil videre er har kun én sonde set nærmere på planeten.
Masse, radius og omløbstid.
En ørken af klippe med en kulsort himmel og temperatursvingninger på op mod 600 grader mellem nat og dag. Det er Merkur.
En gold og øde stenørken med masser af kratere, hvor termometret kan nå helt op på skoldhede 450 ºC om dagen og ned til iskolde -170 ºC om natten. Sådan er der på solsystemets inderste planet.
Ingen atmosfære
På Jorden holder atmosfæren på varmen om natten som en dyne, men Merkur har ingen atmosfære, derfor strømmer al varmen lige ud i rummet om natten. Tilmed er nætterne utroligt lange, fordi Merkur roterer så langsomt.
Dette foto af Merkur er taget af sonden Mariner 10, som var den første sonde, der besøgte Merkur. Det var i 1974.
Merkur får besøg igen i 2008 af sonden MESSENGER, som leverer de første nye data fra Merkur i mere end 30 år.
Aldrig overskyet eller regnvejr
Da der ikke er nogen atmosfære på Merkur, er der heller ikke noget vejr. Det vil sige, at det aldrig blæser, regner eller er overskyet. Himlen er altid skyfri, til gengæld er den kulsort både om natten og om dagen. Men om dagen fylder den bagende sol godt op på himlen, fordi den er så tæt på.
Meteornedslag har fjernet del af Merkur
Merkur er den mindste planet i solsystemet, den er kun lidt større end vores måne. Men i forhold til andre kloder på samme størrelse, er den meget tung. Forskerne mener, det er fordi, Merkur har en stor kerne af jern. Det passer også godt med, at Merkur har et magnetfelt, som dog er meget svagere end Jordens.
Merkurs kerne er så stor, at forskerne regner med, at en stor del af planetens yderste klippelag blev sprængt væk for længe siden af et gigantisk meteornedslag. Den Merkur, vi ser i dag, er altså kun den inderste del af en noget større planet.

Jeg ankom til Merkur midt om natten. Men sikke en nat - smuk og frostklar, uden en eneste sky på himmelen. Længe stod jeg og kiggede på stjernerne, særligt på en smuk, blå én, der lyste meget kraftigere end sine hvide naboer. Så gik det op for mig, at det naturligvis var Jorden, den blå planet, der havde fanget min opmærksomhed.