Handlinger tilknyttet webside

Uranus' måner

Uranus har mange små måner, der kredser sammen med planetens ringe. Derudover er der fem mellemstore måner, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania og Oberon regnet fra planeten og udad.

Alle Uranus' måner er dækket af is på overfladen, men da de har større massefylde end Saturns måner, må de indeholde noget klippemateriale.

Miranda

Den smadrede måne

Miranda er den mindste af de mellemstore månerne. Den har en meget kompliceret og sammensat overflade, der får det til at se ud som om, månen har været slået i stykker og er blevet sat dårligt sammen bagefter.

Imidlertid er der nedslagskratere på alle dele af overfladen, og det er vanskeligt at forestille sig, at de er kommet uskadte gennem så voldsomme processer. En fyldestgørende forklaring må afvente nøjere studier.


Billedet af Miranda er taget af sonden Voyager 2.

Måner i farver 

De andre måner har hver især en mere ensartet overflade, selvom der er store variationer i farven fra måne til måne. Den mørkeste måne Umbriel er oversået med kratere og har desuden en besynderlig næsten 200 km bred hvid ring, der muligvis er dannet for nylig i forbindelse med et nedslag. På flere af månerne er der komplicerede dalsystemer, hvor dalene løber på kryds og tværs.