Handlinger tilknyttet webside

Venus

Missioner til Venus

Venus har haft besøg af en del sonder, der enten er gået i kredsløb eller landet på planeten.

 

Masse, temperatur og radius.

Brændede hede, giftige dampe og et lufttryk, der kan knuse et hangarskib, gør Venus til en af de mest ugæstfri kloder i Solsystemet.

Over 450 graders varme og skyer af koncentreret svovlsyre, sådan lyder vejrudsigten hver eneste dag på Venus. Luften er tyk af giftige dampe, og trykket fra atmosfæren er knusende højt. Alligevel kalder vi Venus for Jordens tvillingeplanet. Det er fordi, de to planeter er næsten lige store og indeholder de samme grundstoffer. Engang i tidernes morgen lignede Venus og Jorden nok også hinanden, men siden har de udviklet sig helt forskelligt.

venussurface

Løbsk drivhus

På Jorden sørger den naturlige drivhuseffekt for, at temperaturen bliver hævet ca. 40 ºC, og vi er bekymrede for, om en forstærket drivhuseffekt måske vil hæve temperaturen yderligere et par grader.

På Venus har drivhuseffekten en hel anden betydning. Her er den løbet løbsk, så temperaturen på planeten nu altid i gennemsnit er 465 ºC.

 

Vi har kun meget få billeder fra overfladen af Venus,
fordi kun få sonder er landet på planeten. Her har en
kunstner prøvet at tegne et billede af, hvad du ville
se, hvis du stod på Venus.

 

Liv på Venus

Blandt andet på grund af det vanvittige klima er det usandsynligt, at der findes liv på Venus i dag. Men noget tyder på, at Venus før i tiden lignede Jorden med lavere temperaturer og oceaner, og dengang kan der have været primitivt liv på planeten.

venus panorama


Her er et af de få fotos vi har fra overfladen af Venus.  Det er taget af
en af de to russiske Venera sonder, der landede på Venus i 1981.

Smeltet, mast eller ætset?

Det er vanskeligt at udforske Venus. De sonder, der er landet på Venus, holdt kun til det aggressive klima i op til et par timer, før de brød sammen, så vi har kun enkelte fotos fra overfladen.

Vi kan heller ikke tage billeder af Venus-landskabet med teleskoper på Jorden eller rumsonder i kredsløb om planeten, fordi planeten altid er indhyllet i skyer. Få at undersøge, hvordan Venus' overflade ser ud, har rumsonder brugt radarstråler.

Postkort final

Postkort fra Venus

Alvin er på rundrejse i solsystemet, og sender et postkort hjem fra hvert himmellegeme, han besøger.

Her på siderne kan du læse Alvins postkort.

Kære alle sammen

Så er jeg kommet til Venus, som jeg havde glædet mig meget til at besøge. Den er opkaldt efter den romerske gudinde for kærlighed og skønhed, så jeg forestillede mig en smuk og gæstfri planet. Men jeg skal ellers love for, at jeg tog fejl. Her er tørt, støvet og livløst og de tætte skyer er faretruende mørke og består af svovlsyre. Den lille smule sollys, der trænger igennem det kilometertykke skydække, kaster et uhyggeligt skær over landskabet. Og så stinker her af rådne æg!

Den golde lavaørken flimrer i varmedisen og termometeret viser 470º C. Den uudholdelige hede gør lavaen blød, så rumsondens ben langsomt men sikkert borer sig ned i overfladen. Forlader jeg sonden, er det med fare for at brænde op eller blive ætset af den giftige, svovldampende atmosfære.

Som om det ikke skulle være nok, er trykket ved Venus’ overflade 92 gange kraftigere end på Jorden. Trykket og temperaturen betyder, at planeten ved overfladen er som en ekstremt kraftig trykkoger. For at undgå at blive kogt, har jeg parkeret min sonde på Venus’ højeste bjerg, som er tre kilometer højere end Mount Everest. Her er atmosfæren tyndere, så trykket en smule mere tåleligt end længere nede.

Fra toppen af bjerget kan jeg se adskillige kilometer udover det ellers flade landskab. I det fjerne lyser kæmpelyn af og til op i det gullige tusmørke og spejler sig i søer af svovl. Lavt over den vestlige horisont hænger Solen som en stor, svagt lysende kugle bag de tætte svovlskyer. Den er netop stået op og går ikke ned igen før om 177 Jorddøgn. Jeg har dog ingen intentioner om at blive på denne ugæstfri planet helt til solnedgang.   


Kærlig hilsen
Alvin