Handlinger tilknyttet webside

Exoplaneter

Exoplaneter er planeter, der kredser om andre stjerner end Solen. Det virker måske ikke så underligt, at der er andre planeter i universet end dem i vores eget solsystem, men de første exoplaneter blev faktisk først fundet i 1990'erne.

Exoplanet kredser om en Rød dværgstjerneDe fleste exoplaneter, som er fundet indtil nu, er store gasplaneter som Jupiter og Saturn.  Flere af dem er mange gange tungere end Jupiter.

Planeter som Jorden er svære at finde

Grunden til, at der næsten kun er fundet kæmpeplaneter, er formentlig, at de er nemmere at afsløre end planeter på størrelse med Jorden. Forskerne har dog fundet enkelte planeter, der kun er få gange større end Jorden, og det er dem, der er størst interesse for, fordi vi regner med, at det er på sådan en planet, vi måske vil finde liv, der minder om os selv.

Exoplaneter kan ikke ses direkte i et teleskop

Selv i de kraftigste teleskoper ser langt de fleste stjerner stadig ud til at være små lysende prikker, som du ser dem med det blotte øje. Planeter er typisk mange gange mindre end stjerner, og de udsender ikke selv lys, så hvordan kan vi overhovedet opdage dem? Det virker som en umulig opgave. Men ved at se på stjernen kan astronomerne faktisk indirekte se, om der er planeter i kredsløb om den.

Exoplanet tæt på en stjerne

Stjernernes dans

Lyset fra en stjerne, der bevæger sig hen mod os, ser lidt mere blåt ud, end det i virkeligheden er, fordi lysbølgerne bliver 'presset sammen' og derfor bliver kortere. Vi siger, at lyset bliver blåforskudt. Omvendt vil lyset fra en stjerne, der bevæger sig væk fra os, blive rødforskudt, fordi lysbølgerne bliver strakt ud. Ændring af lysets farve pga. bevægelse er kendt som Dopplereffekten, og den kan bruges til at finde exoplaneter.

En planet, der kredser om en stjerne, vil trække stjernen en lille smule hen mod sig. Når planeten kredser om stjernen, ser det her fra Jorden ud som om stjernen rokker frem og tilbage i synsliniens retning. Bevægelsen giver en meget lille ændring i stjernelysets farve, men nok til at det kan måles fra Jorden, og på den måde afsløre planeten. Metoden kaldes for "radialhastighedsmetoden", og det er indtil videre den mest benyttede metode til at finde exoplaneter.

En anden metode udnytter, at lysstyrken fra en stjerne falder når et andet objekt - fx en planet - bevæger sig ind foran stjernen og skygger. Ved at måle hvor meget lysstyrken daler, kan forskerne afgøre størrelsen af den planet, der har passeret stjernen. Flere exoplaneter er allerede blevet fundet ved at registrere sådanne miniformørkelser.

Brug stjerner som teleskoplinser 

Tyngde linse af Abell 2018 galaksen

En gruppe ledet fra astrofysikere ved Aarhus Universitet, er i gang med et projekt, hvor de ved hjælp af en række små teleskoper spredt over hele Jorden kan finde planeter i jordstørrelse. Metoden bygger på et fænomen kaldet en tyngde-mikrolinse - en slags kosmisk forstørrelsesglas, hvor tyngdekraften fra en stjerne  og dens planet fokuserer og derved forstærker lyset fra de stjerner, der ligger bagved.

Her ses effekten af en galaksehob brugt som tyngdelinse.
Læg mærke til buerne i udkanten af hoben. Det er
forvrængede billeder af fjerne, bagvedliggende galakser.

 

Metoden stammer fra Einstein 

Selve fysikken kommer fra Einsteins almene relativitetsteori, som fortæller, at tunge objekter som stjerner og planeter kan bøje lysets retning, og på den måde fokusere det, præcis som en samlelinse i et forstørrelsesglas eller et teleskop gør det.