Handlinger tilknyttet webside

SETI

Hvis fremmede civilisationer sender radiosignaler ud i rummet, kan vi måske finde frem til dem, selvom de befinder sig på en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen. Det er idéen bag SETI - Search for Extra Terrestrial Intelligence.

The Very Large Array  "NRAO / AUI / NSF".I 1950'erne gik det op for videnskabsmænd som Enrico Fermi og Frank Drake, at avancerede civilisationer muligvis ville udsende radiosignaler lige som os selv, og at disse signaler ville kunne opfanges på tværs af kosmos.

I 1960 startede det første projekt, som skulle søge efter fremmede civilisationer i rummet. Projektet, som blev kaldt Ozma, var ledet af Frank Drake, og benyttede en parabolantenne, der var 26 m i diameter. Resultatet var nedslående. ET lod ikke til at snakke på de frekvenser, som Drake undersøgte.

Nålen i høstakken

Drake lyttede på frekvenser omkring 1,420 GHz, som er en karakteristisk frekvens for brintatomet. Frekvensen blev valgt, fordi den er 'universel' og bør være kendt af andre civilisationer. Men i virkeligheden har vi ingen idé om, hvilke frekvenser andre livsformer vil sende på, så mulighederne er uendelige.

Elektromagnetiske bølger (radiobølger, lys, røntgenstråling, osv) er meget brugt til kommunikation på Jorden. De opstår, når en ladning accelerer, for eksempel når en elektron drejer om et hjørne. De er derfor nemme at producere, og lige så nemme at opfange. Men der er jo intet, der forhindrer andre civilisationer i at udnytte andre naturkræfter til at kommunikere med. Vi ved derfor ikke, om det er den rigtige måde at søge på.

Der har gennem de sidste mange år været store spekulationer vedrørende de bedst egnede frekvenser. Alle ved, at lys ikke kan gå gennem en betonvæg, eller at radiobølger fra mobiltelefonen ikke overlever en tur i Storebæltstunnelen. På samme måde er der bedre og dårligere egnede frekvenser til interstellar kommunikation. Dertil er der nogle åbnelyse frekvenser som vi antager at andre civilisationer også bør kende, f. eks. brint-frekvensen fra Drakes projekt.

Arecibo ObservatorietRadioteleskoper

Størstedelen af SETI-projekterne har været baseret på radioteleskoper. Gigantiske parabolantenner har været rettet med stjernerne, og millioner af forskellige frekvenser er blevet aflyttet.

Under det store rumkapløb mellem USA og Sovjetunionen blomstrede interessen for kontakt med fremmede civilisationer, og flere SETI-projekter var på banen.

Selv NASA havde en overgang et SETI-projekt, men det måtte lukke et år efter start, da konservative kræfter i den amerikanske kongress så det som et latterligt spild af befolkningens penge. Projektet blev overtaget af private og gik under navnet Phoenix frem til lukningen i 2004, hvor det ikke havde fundet et eneste lovende signal.

I samarbejde med den internationale organisation "The Planetary Society" har en forskergruppe ved Universitetet i Berkeley, USA et projekt kaldet SETI@Home, som udnytter frivilliges computere til at analysere data fra verdens største radioteleskop. Alle kan være med til at gøre historiens måske største opdagelse.

Optiske teleskoper

Optisk SETIØnsker man at gøre opmærksom på sig selv på tværs af galaksen, er laserstråler en anden god måde at gøre det på. Disse intense lysstråler kan - i hvert fald i korte glimt - konkurrere med stjernerne i lysstyrke, og det skulle være muligt at opdage, hvis en ny stjerne begyndte at morse signaler til os med en helt bestemt farve.

Allerede i 1961 blev det forslået at søge efter lasersignaler fra fremmede civilisationer, men datiden mente, at det var en umulig opgave at bygge så kraftig en laser. I dag er vi mere optimistiske, og The Planetary Society startede for få år siden et projekt, der søger efter optiske signaler fra fremmede kloder. Indtil nu har der dog ikke været bid.