Handlinger tilknyttet webside

Planck missionen

Planck satellitten skal foretage den hidtil mest præcise kortlægning af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, der stammer helt tilbage fra tiden lige efter big bang, og som kan give svar på fundamentale spørgsmål om universets udvikling.

Den glød af mikrobølgestråling, Planck skal kortlægge, stammer fra tiden ca. 380.000 år efter big bang. Forskerne kan ikke komme tættere på universets fødsel, simpelthen fordi universet i de første mange tusinde år blot var en glohed heksekedel af brint- og heliumkerner samt en masse energi i form af lys. Temperaturen var så høj, at alt blev splittet ad og for rundt i en stor, kaotisk ursuppe. Lys kunne ikke trænge igennem ursuppen, og derfor er der ikke noget lys tilbage i dag fra denne første kaotiske tid.Planck

Ved big bang begyndte universet at udvide sig, så temperaturen faldt. Efter 380.000 år var temperaturen faldet så meget, at elektroner og protoner kunne finde sammen i atomer. Og pludselig kunne lyset bevæge sig frit ud i universet.

Barndomsbillede af universet

Det er dette første lys, som den dag i dag eksisterer som en svag efterglød overalt i rummet. Eftergløden indeholder et øjebliksbillede af det unge univers i form af bittesmå temperaturforskelle, som bl.a. skyldes forskelle i tætheden af stof i det nyfødte univers. Forskerne mener, at det var disse bittesmå variationer i stoftætheden, der satte gang i dannelsen af galakser, stjerner, planeter og i sidste ende os.

Ved at kortlægge temperaturforskellene i baggrundsstrålingen får forskerne altså et barndomsbillede af universet. Barndomsbilledet vil føre forskerne nærmere en forståelse af, hvordan komplicerede strukturer som galakser og stjerner har udviklet sig fra den simple gas, universet i starten var fyldt med.

Planck scanner himlen1,5 millioner km fra Jorden

Omkring to måneder efter opsendelsen vil Planck nå sin endelige destination: En såkaldt Lissajous bane omkring et punkt i rummet. Dette punkt kaldes det andet Lagrangepunkt i Sol-Jord-systemet, eller bare L2. L2-punktet ligger 1,5 mio. km fra Jorden – fire gange afstanden til Månen – i retning væk fra Solen. I denne position vil Planck være mindre udsat for strålingen fra Jorden, Månen og Solen, som ellers ville forstyrre satellittens målinger.

Planck vil rotere om sin egen akse én gang i minuttet og vil således afsøge et stort stykke af himlen hvert minut. I løbet af godt et år vil satellitten have afsøgt hele himlen to gange. Den vil operere fuldstændig automatisk og sende de opsamlede data ned til en jordstation hver dag.

Fælles europæisk projekt

Planck er en mission under det europæiske rumagentur, ESA. Mere end 40 europæiske og et antal amerikanske videnskabelige institutter deltager i design og konstruktion af satellitten og dens teleskop. Fra Danmark deltager det danske Planck konsortium (DK-PLANCK), som omfatter DTU Space og Niels Bohr Institutet.