Handlinger tilknyttet webside

Leverandører

Plancks banebrydende design har budt på mange teknologiske udfordringer især det sofistikerede kølesystem, der holder satellittens detektorer ved ekstremt lave temperaturer – tæt ved det absolutte nulpunkt.

Planck-teleskopet under afprøvning i HollandESA har designet og bygget Planck under et fælles udviklingsprogram sammen med Herschel, ESAs infrarøde rumobservatorium, der skal studere dannelsen af galakser og stjerner. De to satellitter skal opsendes sammen, men har meget mere til fælles: de har gennemgået en fælles udviklingsproces med fokus på optimering af ressourcer ved at anvende de samme teams i industrien og ved at have samme design på komponenter til satellitterne, når det var muligt.

ESAs hovedleverandør for Planck er Thales Alenia Space (Cannes, Frankrig), der står i spidsen for et konsortium af industripartnere med Thales Alenia Space (Torino, Italien) som ansvarlig for servicemodulet. Der er også en række af underleverandører spredt ud over hele Europa og yderligere nogle stykker i USA.

ESA og Institut for Rumforskning og -teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU Space, København med bevilling fra Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers) har stået for spejlene til Plancks teleskop. Spejlene er fremstillet af Astrium (Friedrichshafen, Tyskland).