Handlinger tilknyttet webside

Hvordan Planck virker

Planck vil studere den kosmiske mikrobølgebaggrund ved at måle dens temperatur over hele himlen. Plancks store teleskop vil indsamle lyset fra den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling og vil fokusere den på to typer af detektorer, der vil omsætte strålingen til en temperaturmåling.

Detektorerne ombord på Planck er meget følsomme. De skal registrere temperaturvariationer i den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, der er omkring en milliontedel af en grad. Det svarer til her fra Jorden at registrere varmen fra en kanin, de befinder sig på Månen.Planck-satellitten

Planck-satellitten

Planck-satellitten består af to hovedelementer: et varmt servicemodul og et koldt nyttelastmodul med de to videnskabelige instrumenter og teleskopet.

Servicemodulet er ottekantet. Det rummer datahåndteringssystemer og undersystemer, der er nødvendige for, at satellitten kan fungere og kommunikere med Jorden samt instrumenternes elektronik og computersystemer. I bunden af servicemodulet er et fladt, rundt solpanel, der producerer strøm til satellitten og beskytter den mod direkte sollys. 

Skjoldet er en vigtig del af nyttelastmodulet. Det omgiver teleskopet og begrænser mængden af spredt lys, der rammer spejlene. Det hjælper også med at stråle overskydende varme ud i rummet, så instrumenterne i teleskopets brændplan og selve teleskopet kan holde en stabil temperatur på omkring -223 ºC (eller 50 K). Skjoldet er en del af satellittens passive kølesystem, inden det aktive kølesystem tager over.

Solpanelet i bunden af servicemodulet i den ene ende af satellitten er konstant oplyst af Solen. Tre reflekterende varmeafskærmninger isolerer servicemodulet fra nyttelastmodulet i den anden ende. Det forhindrer varme dannet af solpanelet og elektronikboksene i servicemodulet i at sprede sig til nyttelastmodulet. Dette passive kølesystem bringer teleskopets temperatur ned på omkring 50 K. Detektorernes temperatur sænkes yderligere helt ned til 0,1 K ved en tretrins kæde af kølesystemer. Den samlede forskel i temperatur mellem den varme og kolde ende af satellitten er således hele 300 grader.