Handlinger tilknyttet webside

Suget ind i et sort hul

Hvad sker der, hvis du bliver suget ind i et sort hul? Ingen ved, for ingen har prøvet det, og hvis de havde, ville de ikke kunne vende tilbage og fortælle om det. Men videnskaben har alligevel et bud på, hvad der ville ske, hvis en astronaut kom for tæt på et sort hul.

Astronaut vinkerFra det øjeblik, du passerer det sorte huls ydre grænse, er der ingen vej tilbage og kun én vej frem: ind mod hullets centrum.

Fysikkens love gælder ikke her

Den enorme tyngdekraft trækker den uheldige astronaut indad, og tyngdekraften er så stærk, at de normale fysiske love vi kender fra Jorden og fra resten af universet, holder op med at gælde. Derfor kan milliarder ton materiale blive mast sammen i et enkelt punkt i midten af det sorte hul.

Astronauten oplever noget andet end os andre

Ifølge teorien vil der også være stor forskel på det, astronauten selv vil opleve og det, vi andre vil se ude fra. Astronauten selv vil opleve, at han falder ind i det sorte hul, mens det udefra vil se ud som, han bare bliver hængende på hullets ydre grænse, hvor han langsomt bliver mere og mere utydelig.